5 6 2
Dertil kom nu ogsaa Indvandringen af de mange
Lyske
Svende, som med deres
overdrevne Zunft fik en stor Indflydelse. I 1722 ser vi saaledes Svendene an
drage Mestrene om at maatte holde en Protokol over de fremmede Svende,
som kom hertil, samt over de danske Svende, som rejste til Udlandet, og om
i samme Protokol at maatte indføre »de Straffebøder, som Enhver kan til
komme at betale, fordi de ikke efter Laugsartiklerne rejse paa Haandværket
efter Brug og Sædvane . . . saa og om Nogen Lavet til Beskæmmelse indlader
sig i Ægteskab med løse og letfærdige Kvindfolk eller gifte sig, medens de
staa i Lære.«
Bæger til de unge Svendes Skænk, anskaffet af Lauget i 1728.
Tømrerlaugs-Artiklerne fra 1682 begynder jo med en Udtalelse om, at ingen
maa paatage sig Tømmermands-Arbejde, før han har vundet sit Borgerskab
og er i Tømmerlauget indskreven, men Laugenes fra gammel Tid nedarvede
Eneret passede ikke Regeringen. Dette kommer allerede til Orde i Forord
ningen af 23. December 1681, hvori det hedder, at »Enhver, som noget ærligt
Haandværk har lært, maa sig dermed lovlig og tilbørlig ernære, naar han først
har taget sit Borgerskab«. Det er i denne Udtalelses Aand, naar Regeringen i
1729 giver udenbys Haandværkere Ret til at nedsætte sig i København uden
Hensyn til de vedkommende Laug.
Men saa kom Resolutionen af 1739 vedrørende Haandværkslaugene, hvori det
paalægges Københavns Magistrat at vaage over, at de, der udgive sig for Fri-
mestre, ogsaa virkelig er det, samt at haandhæve Laugsartiklernes Bestemmel
ser overfor allehaande Fuskere og Bønhaser. Dette var jo andre Toner, selv
om de ikke- fik saa stor praktisk Betydning. Som Tiden skrider frem og de
forholdsvis gode Tider, som Genopbygningen efter Stadens Brand havde med-




