Previous Page  90 / 147 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 147 Next Page
Page Background

Have. Man havde også en overgang opmærksom*

heden henvendt på den gamle

Frimurerstiftelse

i

K lerkegade, der im idlertid viste sig helt uegnet

til formålet. Endelig blev der forhandlet med

m agistraten om at få overladt et passende areal

i

saner ing skva rt er et ,

men heller ikke dette førte

til noget resultat. Så var der endelig en overgang

drøftelser fremme om at finde en hel anden an*

vend else for Dahlerups gamle museumsbygning,

blandt andet var det på tale at sam le alle perio*

diske udstillinger fra de forskellige kunstner*

sammenslutninger i dette hus, og overlade udstil*

lingsbygningen på Charlottenborg til Kunstakade*

m iets skoler, der også sukker under pladsmangel.

Billedhuggerne

ønskede som allerede nævnt at

komme bort fra det gamle museum og dettes

ledelse og få deres eget

s kul pturmuseum.

Med

dette for øje havde arkitekt Brummer tegnet pla*

ner til en een etages orangeriagtig bygning, der

tænktes anbragt i Kongens Have langs Sølvgade,

hvor så muren skulde falde. For at have frie

muligheder for senere udvidelse af bygningen,

skulde den lægges m idt bag ved Herkulespavil*

Ionen. A t dette mødte modstand i komm issionen,

siger sig selv.

Ma le rne

havde også ønske om en nyskabelse,

et museum for moderne malerkunst, men heller

ikke de havde noget passende sted at lægge

huset.

D et er jo godt nok at sidde i en komm ission

og forsøge at værne parkerne mod alle overgreb,

men det er jo noget negativt, og derfor gav jeg

mig til at studere kortet over byen for at se, hvad

muligheder der kunde peges på.

Som tidligere sagt er der noget urimeligt i, at

enhver privat virksomhed, ganske særlig de store

magasiner, kan tillade sig at rive ned og bygge

op, som det passer ¿em, medens det offen tlige

en ten skal finde et gammelt hus, der kan anven*

des, eller lægge beslag på arealer, der burde

fredes.

Magasinet har råd til at købe de dyreste

grunde og rive husene ned, fordi det ganske sim*

pelt lader kunderne betale, hvad det koster, og

det finder vi os roligt i; men hvor meget rimeli*

gere vilde det ikke være, at den store forretning,

der hedder Danmark, i hvilken vi alle er aktio*

nærer, at den skulde kunne tillade sig noget så*

dant?

Ud fra det synspunkt søgte jeg først efter et

vel egnet areal, et sted hvor husene dog ikke var

alt for kostbare, og her hæ ftede jeg mig særlig

ved de små byggeforeningshuse mellem Østersø*

gade og Ø ster Farimagsgade. Som De senere vil

få at se i lysbilleder, ligger dette areal ikke mere

end ca. 300 m fra Kunstmuseet, frit og åbent ud

til Sortedam ssøen. Jeg henledte komm issionens

opmærksomhed på arealet, og jeg skal oplæse

lidt af det, betænkningen siger derom:

„Rent arealmæssigt vil en ny museumsbyg*

ning i dette kvarter kunne lægges på et grund*

stykke, svarende til grundarealet af to karreer

af de små rækkehuse, idet et sådant areal vil

være over det dobbelte af det som minimum

for museet krævede grundareal. Da omgivel*

serne — de gam le rækkehuse — virker så sørg*

modigt, vil professor G ottlob dog ikke mene,

at tanken om anbringelse af en enkelt nybyg*

ning i dette kvarter bør realiseres. H vis der?

imod kvarteret f. eks. fra W ebersgade til

Malmøgades forlængelse (H allinsgade) helt om*

lægges, vil museet kunne få en udmærket belig*

genhed langs Ø stersøgade. R esten af arealet

vilde i så fald kunne anvendes til beboelse, og

vilde i seks etagers ejendomm e kunne rumme

det nuværende antal lejligheder i sam tlige de

lave huse. Professor G ottlob peger derpå, at

det måske vilde være naturligere, om staten

forbeholdt sig hele arealet til sit brug eventuelt

til kunstformål.

Professor G ottlob er af den op fattelse, at

hele kvarteret før eller senere vil blive fuld*

stændig fornyet; som det er nu, virker det for*

gem t og utidssvarende hvortil kommer, at det

trafikmæssigt set er både uheldigt og farligt

med de mange små gaders udmunding i de to

store færdselsårer, Ø stersøgade og Ø ster Fari*

magsgade. Under en sådan alm indelig omlæg*

ning vilde der sikkert kunde blive udmærkede

byggevilkår for et nyt museum .“

Som De ser, kunde i alle tilfæ lde Professor

G ottlob godt gå med til tanken om at skaffe

45