85 / 147
bevid st — hvordan man held igvis er et lille Led
i en lang, lang T idsperiode; man staar ligesom
m indre alene.
Lægger man en Dag Mærke til Stenen paa Ny*
torv, der markerer det Sekskan tede Taarn til et
af Byen s Raadhuse, og ser man paa D om hu set
(tidligere Raadhus) og tænker paa det nuværende
Raadhus, straks har man det h istoriske Perspek?
tiv, der ligesom forsoner en med den øjeb likkelige
brutale N u tid ;
de r k omm e r en Fremt id, s om der
har væ r e t en Fortid.
Jeg gad se den Københavner, der ikke som Barn
har haft G læden af at op leve Rundetaarn med
d ets fornøjelige Sneglegang og senere m ed en
anerkendende Tanke betragter Taarnet, som det
mægtigt rejser sig over for Regensen, og alle ved,
at det er bygg et af Christian den IV.
D e t er jo ikke saadan, a t jeg tror, Københavne*
ren ustandselig gaar rundt i en h istorisk Rus, nej!
slet ikke, men jeg tror, at der mange Gange er en
aandeligt berigende h istorisk Fornemm else hos os
allesammen, der giver os en Sikkerhed sfølelse,
som f. Eks. N ew Yorkeren savner.
D e t er jo paa den anden Side forbavsende, saa
faa gam le Bygninger vi egentlig har tilbage; de
store Brande har sørget for det. V ed en umiddel*
bar Betragtning kan det maaske forekomm e en at
være kedeligt, men jeg tror, at netop det, at Byen
stadig har været under Forandring, stadig under
N ydann else, er dens allerstørste Charme, for
netop derigennem kommer det h istorisk e Perspek*
tiv til sin Ret.
H avd e v i haft den indre By fy ld t m ed Byg*
ninger, f. Eks. fra Christoffer af Bayerns T id, saa
vilde der giv et være lagt saadanne Lænker paa
U dviklingen , at B yen vilde være død, m edens den
netop nu er en levend e By.
Stadsarkitekt H o lsø e nævner f. Eks. i sin foran
nævnte A rtikel, at Gamm eltorvs og N y to rv s Øst*
side tilsamm en giver et m orsom t G enn em sn it af
150 Aars sk iftend e Arkitektur.
D e hi st or is ke Forhold er s aal edes af uvurderlig
Vær di . De r f o r skal der hæges om d e hi st or is ke
Mindelser, me n me d R e s p e k t for Ud v i k l i ngens
Re t; d e t maa aldrig blive døe nde Historie.
D e æs t e t i s ke Forhold.
N o g e t anderledes stiller det sig, naar man kom*
mer ind paa Æ stetikken s Omraade. D et bliver jo
først og fremm est Arkitektur*Æ stetik. I denne
H en seende vil det ogsaa være værdifuldt at citere
Stadsarkitekt H olsøe: „København har en'dnu sit
Præg af gammel Kulturby i Behold. D ette Sær*
præg kan ikke fa stholdes alene ved at bevare
Monum entalbygningerne og de gam le Gaders Be*
liggenhed. Byen s særlige Karakter beror først og
fremm est paa de bydannende E lem enters indbyr*
Københavns 6. Raadhus.
40
Københavns 4. Raadhus.
Københavns 5. Raadhus.