84 / 147
være glad for dette U d tryk for, at Byen trods
sit 500 Aars Jubilæum stadigvæk er en levende
By m ed Tro paa sin egen Fremtid?
C.
D e hi st or is k:æs tet is ke Forhold.
I Skriftet, som „D et særlige B ygn ingssyn“ har
udgivet i Anledning af, at det er 25 Aar siden,
Loven om Bygningsfredning b lev til, har Stads*
arkitekt H olsøe behandlet Spørgsmaalet om Kø*
benhavn som Kulturby, og deri udtales det: „Der
er jo den V an skelighed ved disse Værdier (Kul*
turværdier), at deres Betydning ikke kan bevises
og underbygges ved Færdselstæ llinger, statistiske
Tal etc.: der kan ikke tjen es Penge paa dem, og
for M ennesker, der mangler Rod i den Kultur,
som har præget Byen s kulturelle Værdier, er de
kun besværlige A n tikviteter, som et moderne
M enneske ikke skylder H en syn .“
Stad sarkitek ten rører her ved det, der gør denne
Side af Byen s Liv saa vanskeligt at behandle; det
drejer sig nem lig i stor Udstrækning ikke om
konkrete Ting, men om følelsesb etoned e Stem*
ninger og Fornemmelser.
V i kan allesammen let tage Standpunkt til Yder*
grænserne. D en Københavner, som falder i
Trance, bare et Hus er 100 Aar gammelt uden
overhov ed et at skænke det en Tanke, om Huset
er i Stand til i Dag at tjen e et anstændigt For*
maal, eller om det i V irkeligheden kun er en
uværdig Rønne, hvori det er en Skandale, at der
bor M ennesker, den Københavner stiller sig straks
uden for enhver D iskussion. Paa samme Maade
gaar det naturligvis med den Københavner, der
kyn isk vil kassere alt, der er mere end 20 Aar
gammelt (der er dog ikke T vivl om, at der er
væ sen tlig flere af den første Kategori end af den
anden).
D isku ssion en mellem de tilbageblevne er imid*
lertid svær nok, fordi netop den Interesse, de her
omhandlede Sider af Byens Liv har for enhver
Københavner, medfører mægtig H ede i Indlæg*
gene for og imod.
D e hi st or is ke Forhold.
Den sk iftend e T ilskuerskare, som altid findes,
hvor der ved Byggearbejder blottes Ruiner og
Levninger fra gam le Dage (f. Eks. Udgravningen
for nylig paa Raadhuspladsen), viser, hvor levende
den h istorisk e Fornemmelse er i Københavns Be*
folkning.
Jeg tror, mange har den G læde, naar de kom*
mer forbi Jarmerstaarnet, ligesom at faa et G lim t
af fjerne Tider. Læser man Indskriften paa Hu set
ved V andkunsten om, at her storm ede Svensker*
ne, saa føler man maaske — mere eller mindre
Københavns 1. Raadhus.
Københavns 2. Raadhus.
Københavns 3. Raadhus.
39