83 / 147
ad Farvergade—Læderstræde—Lille Kongensgade
sam t V estergad e—Skindergade — en ny Gade
langs Trin itatis Kirke til et forlagt P ilestræde,
hvorigennem T rafikken kan komme til Gothers?
gade ad Landemærket og til Kronprinsessegade
ad Møntergade, Christian d. 9’s Gade.
D ernæ st tænkes Frederiksberggade og Øster?
gade udvidet.
Paa den anden Led er Nørregadelin ien tænkt
forbedret, m ed en s man maaske er vanskeligere
stillet m ed H en syn til Købmagergade.
Foruden d isse H oved fordelingsgader for den
indre Bys
egen Traf ik
er der hele det øvrige
Gad enet i den indre By. D e tte G adenet kan
T rafikken slet ikke undvære, men det vanskelige
er her, at mange af Gaderne kun er 8— 9 m brede.
U d fra en ren trafikmæ ssig Betragtning kan
man sige, at en Gade bør være saa bred, at der
foruden Fortovene er Plads til en Kørebane af
en saadan Bredde, at 2 kørende V o gn e kan pas?
sere forbi hinanden uden om en holdende V ogn
— det kan jo ikke hjæ lpe, at man kan køre i
Gaderne, hvis baade Personer og Varer ikke kan
komme af V ognen e.
D e t t e giver en M i n imums b r ed d e paa 11,5 m.
For H oved fordelingsgadern e bør sikkert Bygge?
loven s Maksimumsbredde for den indre By, nem?
lig 15 m, komm e til A nvendelse.
Omb yg n i n g e r i den indre By.
A len e G ennem førelsen af de foran nævnte FIo?
vedfordelingsgaders U dv id else — et Krav, som
jeg tror, enhver Forretningsmand i den indre By,
der husker Trafikken før Krigen, vil finde beret?
tiget — vil medføre N ybygn ing er i den indre By.
Parti fra Baggaard i kondem neret Ejendom i K losterstræde.
1944.
38
(Man maa huske paa, at B ilantallets stadige Væ k st
langt fra er stand set endnu).
Men den væs en t l i g s t e N y b y g n i n g vil d ir ek t e
hi drøre fra Gr unde j e rn e selv.
D er er alene i de sid ste 50 Aar bygg et saa
mange ny e Huse i
den indre
By,at det vil vær
m eget svært at finde en Gade, hvori der ikke
ligger m ind st eet
n y t Hus,
oghvorfor skulde
denne T end en s til at bygge n y e Hu se høre op?
For det første er der de pletvis forekomm ende
rene Slum ejendomm e i Aabenraa, Studiestræde,
Sankt Peders Stræde, N ab o lø s og mange andre.
D isse E jendomm e er ganske sim pelt en Skamplet,
som en skønne Dag kondem neres i H enhold til
Saneringsloven.
For det andet findes en Række Grunde, der i
den Grad er ov erfy ld te m ed Side?, Mellem? og
Baghuse, at de i V irkelighed en giver helt ufor?
svarlige Arbejdsrum for Lager? og Kontorperso?
nåle, Bremerholmkvarteret, Badstuestræde f. Eks.
D e t er saadanne Steder, man anbringer Spejle i
Gaardene for a t faa ka stet nog et Lys ind i Loka?
lerne (saadan stod der i en Beretning fra Arbejds?
og Fabriktilsynet). Man kan svare, at saa maa de
Side?, Mellem? og Baghuse rives ned. Ja, men det,
der saa bliver tilbage, f. Eks. et 4 Etagers Forhus
med ringe Hu sdybde, giver absolut ikke den Leje?
indtægt, som Grundprisen forudsæ tter — det er
jo o fte m eget dybe Grunde, der er Tale om —
vil Skattem ynd ighederne give A fkald paa Skatte?
ind tægten, og vil E jeren uden Erstatning formind?
ske sin L ejeind tægt til en T redied el f. Eks.?
D er er, saa v id t jeg kan se, m ed Bevaring af
det nuværende System , kun een V ej, nem lig Ny?
bygning.
For det tredie er mange ældre, men i sig selv
gode Huse bygget paa en Maade, der gjorde dem
v el egnet til det oprindelige Brug som Beboelses?
huse, men gør dem saa uegnede til den nuværende
Forretnings? og Kontoranvendelse, at Ønsker om
N ybygn ing fremkommer.
Endelig vil Ø n sket om N ybygn ing fremkomme,
fordi de store Forretninger, der er og opstaar, vil
have Trang til at bygge deres eget Hus som et
Skilt for Firmaets Styrke og Formaaen. (Jern?
kontoret, N ørrevold , Stelling).
Naar Byggeloven, som foran nævnt, har et helt
Kapitel, der helliger sig Regulering, er dette netop
et U d tryk for, at K ommunalbestyrelse og R igsdag
har erkendt det berettigede i disse Nybygnings?
tendenser, og hvorfor skulde man i og for sig ikke