81 / 147
D et cager m egen Tid, hvis man har 3 Forrets
ningsmoder, hvoraf det ene foregaar i V alby, det
andet i Brønshøj og det tredie paa Amager.
Industrivirksom hedernes Fordeling i København. Man ser, at 20 %
af V irksom hederne ligger indenfor den indre Bys beskedne Om-
raade (paa Kortet betegnet „Indre By S.“), og at ikke m indre end
25% af Industripersonalet er beskæftiget her.
Den i ndre By er Kul tur cent ret .
En hel anden Funktion blander sig ind i det
travle C ity, det er U n iv ersitetet m ed Kollegierne,
Studenterforeningen, Rosenborg, N ationalm u seet,
Thorvald sens Museum, R igsdagen og Centrals
adm inistrationen paa Slotsholmen, D et kongelige
Universitetscentret.
T eater m. m. D enne D el af Københavns Liv kunde
vel egentlig godt trives helt uden for den indre
By, f. Eks. Læreanstalterne paa N ørre Fælled,
men her har
For tidens Di s po s i t i one r fornagl et N u
s
ti dens og Fr emt idens. De r er ingen, der kan tænke
sig d e t ander ledes , saa vi l de de t i kke længere være
Kø benhavn .
C enterdannelse i den indre By. Man ser Bankcentret — omkring
Nationalbanken og Børsen — Universitetscentret, Forlystelses*
centret, Storm agasincentret og Forretningsgaderne.
Den indre By er For lys te ls es cen trum.
I denne H en seend e er naturligvis V esterb ro
med i Legen, men Raadhuspladsen er dog et Cen.s
trum for Restaurationer m. m., og Sidegaderne til
Raadhuspladsen spiller en vis Rolle.
D enne ufuldstændige Beskrivelse af den indre
Bys Funktioner kan kort resumeres saaledes:
1. D en indre By afvikler sin Beboelse.
2. D en indre By udvikler stadig sit Erhvervs*
præg.
3. D en indre By er fra gammel T id et Kultur*
centrum.
4. D en indre By er i Forbindelse med V esterbro
et F o rly stelsessted , og en vis Udvik ling paa
dette Sted vil stadig finde Sted.
Traf i kken i den indre By.
Følgen af navnlig Erhvervsfunktionen kender vi
allesammen. D et er den vold somm e Trafik i den
indre Bys snævre Gader.
D et kan ikke hjæ lpe. Befolkningen skal søge
ind til den indre By om Morgenen og hjem om
36