77 / 147
Bygninger fredet i Klasse A : H jørneejendomm ene
GI. Strand—Knabrostræde.
gøres af Und ervisn ingsm in isteren efter Indstilling
af en Komm ission benævnt „Det særlige Byg*
n in g ssyn “ — deles de paagæ ldende Ejendomm e i
2 Klasser: A og B.
En Bygning i K lasse A skal have en saa frem*
ragende kunstnerisk eller historisk Værdi, at dens
N edrivn ing, Forvanskning eller V anrøgt vilde
m edføre en betydelig M indskning af N a tion en s
Kulturskatte (Bygningen skal som Regel være
over 100 Aar).
Ønsker Ejeren af en i K lasse A fredet Ejendom
at nedrive Huset,; skal det særlige Bygn ingstilsyn
have M eddelelse herom sen est 6 Maaneder forud
for N ed rivn ingen .
Finder Bygn ingssynet, at H u set afgjort for*
tjen er at bevares, gør det Indstilling derom til
M inisteren, der da ved Bevilling paa F inansloven
eller, hvis U d g iften overstiger 20.000 Kr., v ed sær*
lig Lov søger E jendomm en erhvervet for det
offen tlige, even tuelt ved Ekspropriation.
V il Ejeren foretage Ændringer ved Ejendom*
men, der gaar ud over alm indelig V ed ligeholdelse,
skal M eddelelse med Tegn ing og Beskrivelse til*
gaa B ygn in g ssyn ets Formand.
Bygning fredet i Klasse B: G raabrødretorv Nr. 16.
D et særlig B ygn ingssyn kan saa stille særlige
Krav i den Forbindelse, ev en tu elt mod Godt*
gørelse af M erudgiften kræve Ændringer i Pro*
jek tet.
Ej er en maa i kke f or et age nogen Om b y g t
ning uden Byg i i ing ss yne ts S am t y k k e og Go d k e n t
de l se af Pro j ek t e t .
For en i K lasse B fredet E jendom gæ lder de
samme Regler med H en syn til A nm eld else om
Nedrivnings* eller Ombygningsplaner, men for
N ed rivn ingsspørgsm aalets V edkomm end e vil der
i A lm indeligh ed ikke blive gjort Ophævelser —
det ligger i, at E jendomm en
kun
er fred et i K lasse
B — og for Ombygningers V edkomm end e skal
Ejeren kun m eddele, om han vil følge eller ikke
følge B ygn ing ssyn ets Raad.
Fæ lles for de to Fredningsklasser er, at Ned*
rivning eller Ombygning ikke kan ske uden forud*
gaaende Varsling.
Forskellen er altsaa den, at Ejeren af en Byg*
ning i K lasse A
skal
følge B ygn ing ssyn ets Ønsker
ved Ombygning o. lign., m edens Ejeren af en
Bygning i K lasse B kan lade være.
Da den Værdi, man tillægger den enkelte Byg*
ning, allerede har fundet sit U d tryk i Klassifice*
ringen, kan man m aaske hævde, at Forskellen
mellem en Bygning fredet i K lasse A og en Byg*
ning fred et i K lasse B i og for sig er større reelt
end formelt.
D er find es adsk illige fredede Bygninger i den
indre By baade i K lasse A og K lasse B.
Di s s e Bygn i nger er s p r e d t rundt om i Byen.
D e t er en Selvfølge, at Ga deudv i de l s e r
og
N y b y g t
ninger maa paav i r ke s af d e t t e Forhold.
':•< :
.
,
¿‘{I
Lo v om Bol igt ils yn og Sanering af usunde Bydele.
D enn e Lov af 31/s 1939 siger i sin § 1: „Bygnin*
ger, der b eny ttes til B eboelse og Ophold for Men*
nesker, skal sted se være saaledes indrettet og i en
saadan Stand, at de ikke frembyder Fare for
Sundhedstilstanden hos de Personer, for hvem de
tjener som Bolig eller Ophold ssted , eller for Men*
neskers Sikkerhed i T ilfæ ld e af Ildebrand.“
Egentlig skulde man jo tro, at denne Paragraf
indeholdt en saadan Selvfølgelighed, at Lovgiv*
ning herom skulde være ganske overflødig, og dog
indeholder Loven 38 Paragraffer.
Der er tre Paragraffer, der har særlig Interesse
i Forbindelse m ed den indre By.
I H enhold til § 10 kan et ifølge Lovens Bestem*
melser udnævnt B oligtilsyn nedlægge Forbud mod,