74 / 147
G adebredden (det vil for en 15 m bred Gade sige
20 m svarende til 6 Etager).
I § 52 om Bygn ingshøjden findes dog den Be*
stemm else, at Magistraten kan fa stsæ tte en Græm
se for Bygn ingshøjden, der ligger under det nor*
malt lovlige, hvis arkitek toniske H en syn til Gade*
billedet og N abob ebygg else skønnes at gøre dette
ønskeligt.
I § 60 tillægges det Magistraten Myndighed til
at kræve Ud form n ingen af N yb eb ygg else saa*
ledes, at dens U d seen d e passer ind i Gadebilledet,
hvis dette B illede har arkitektonisk Værdi.
I B yggeloven s § 49 bestemm es det, at U dn y tteli
sesgraden for 1’ Grundkreds (d. v. s. den indre
By) maa være 2,5. U dny ttelsesg rad en kan af Ma*
gistraten tillades forøget til 3,5, hvis det drejer
sig om et Omraade med ren Forretningsbebyg*
gelse.
U dn y ttelsesgrad en 2,5 eller 3,5 betyder, at det
Etageareal, som en Bygning, der opføres paa en
Grund, maa indeholde, kan udgøre 2,5, resp. 3,5
gange Grundens Areal (Tallene bliver noget
større, fordi der ved Beregningen af Udnyttelses*
graden tillægges Grunden en D el af det tilstø?
dende Gadeareal).
Man kan gøre sig et Begreb om, hvad disse
U dny ttelsesg rad er betyder, ved at forestille sig
en Grund, hvoraf hver m2 i hele Grundens Ud* 1
strækning er overdækket af en Bygning; denne
Bygning kan da opføres i 2 Etager -j- V
2
Tagetage
eller 3 Etager -j- V
2
Tagetage godt og vel.
Har man en Grund, der er 30 m dyb, og man
derpaa vil opføre en Bygning med 15 m Hus*
dybde, saa at man faar en 15 m bred Gaard til
Grundens Bagskel, kan Hu set ifølge Bestemm eb
sen om Bygn ingshøjden — hvis Grunden ligger
v ed en 15 m bred Gade — blive 6—7 Etager
højt, og det vil give en U dnyttelsesgrad paa ca.
2,4—2,8. D et vil forstaas,
at Udny t t e l s e s g r ad en
2,5 og i endnu høj er e Gr a d 3,5 er mege t rigeligt
ansat.
Selv om enhver Grundejer bør forstaa, at samt#
lige Byggelovens Bestemm elser skal iagttages ved
O p førelsen af en Bebyggelse, saaledes at det f.
Eks. udmærket kan tænkes, at Bestemm elsen om
Bygn ingshøjden hindrer ham i at opnaa den fulde
U dny ttelsesgrad , som forudsæ ttes mulig, saa vil
det være klart,
a t alt for s tor en Af v ige ls e fra
den i Lo v en nævn t e Udny t t e l s e s g r ad
— der giver
et U d tryk for Lejeind tægten ved at angive, hvor
m eget Etageareal der kan være paa en Grund og
derfor kan lejes ud —
vil føles s om en ubillig Indt
ö A
»UHSTUUi
*
tn.
I
uum iii*u
»
«9
h
Bygningshøjder ved forskellige G adebredder.
s krænkni ng i hans lovlige Ej en doms r e t . Magi strat
t en maa der fo r have t ungt v e j en de Mo t i v e r for at
anv e nde Be s t emme l s e r ne om at ne d sæ t t e Byg?
n ingshøj den af a r k i t ek ton is ke Grunde.
Magistraten har som nævnt et andet M iddel til
at holde Bebyggelsen s Eløjde nede, som ganske
automatisk virker lige saa effek tiv t, og det er Be*
stemm eisen om Gadebredderne. Bestemm es det,
at den paagæ ldende Gade
i kke
skal udvides, be*
stemm es sam tidig den lave Bygningshøjde.
D e t er altsaa væs ent li g vans kel igere at k omm e
op paa en for Ej er en tilfredsst ill ende Udny t t e l s e s t
grad v e d den smalle Ga d e end v e d den br eder e
Gade.
Der opstaar her det interessan te og om vendte
Forhold, at G adeudvidelsen, som tidligere op*
fa tted es som et drøjt Indgreb fra det offen tliges
Side, nu pludselig bliver noget i høj Grad ønsk*
værdigt fra Grundejerens Side; han kan bare
risikere ikke at faa Lov til at afstaa Areal til
G adeudvidelsen, selv om han tigger om det paa
Z \
ZN
Irregulære Ejendomsgrænser ved Sværtegade.
29