78 / 147
at en Bygning eller en Del af denne anvendes til
B eboelse, eller Ophold (Kondemnering), naar Byg*
ningen erklæres i Strid med § 1.
Ifølge § 13 kan der om en Bygning, som Bolig*
tilsyn et mener har sundhedsfarlige Mangler, be*
slu ttes, at den efter U d løb et af et v ist Aaremaal,
dog ikke under 12 Aar, ikke maa beny ttes til
Bolig eller Ophold.
§ 10 giver Ret til Kondemnering med øjeblik*
kelig V irkning.
§ 13 giver Ret til Kondemnering paa Tid.
D et er en Selvfølge, at Kondemnering, hvad
en ten det er med omgaaende V irkning eller paa
Tid, kan gribe alvorligt ind i Forholdene for den
indre By, hvis der findes Bygninger, Bestemmel*
serne kan finde A nv end else paa — og det fin*
des der.
En Ej er af en saadan k ondemne r e t Bygni ng kan
egentlig i kke gøre andet end at rive sin Bygning
ned, da han i kke maa l ej e den ud, og me ge t oft e
vil E j e n d omme n s Ar ea l vær e saa lille, at de t ikke
kan beb yg ge s s el vs tændi gt , saa at Ny b y g n i n g vil
k ræv e Inddragning af t il s tødende Grunde.
Saa*
danne tilstød end e Grunde maa Ejeren normalt
selv søge at erhverve.
Kondemnering paa T id vil naturligvis give en
Ejer af en saadan Ejendom bedre T id til Plan*
læggelse og A fvikling af Ejendommens Forhold
og virker derved mindre brutalt over for Ejeren,
men Problemet med H en syn til N yb eb yggelse er
det samme.
Ifølge Loven kan im idlertid et Omraade erklæ*
res for Saneringsomraade, og det offen tlige kan da
ekspropriere E jendommene inden for Omraadet.
Ekspropriationen kan bringes til ogsaa at om fatte
Huse, som i sig selv er sunde nok, men som det
er af Betydning at kunne raade over for at opnaa
en hensigtsmæ ssig Ordning af de nye Bebyggelses*
forhold.
V ed Kondemnering overlader det offen tlige til
Ejeren selv at tage sig af de videre A ffærer med
H en syn til Ejendommen; ved Saneringen tager
det offen tlige ogsaa A ffære med H ensyn til Gen*
opbygningen.
Da der er saa store Grundpriser i den indre By
og grundet paa de store Brande (Kæmpesanering),
er der im idlertid kun b levet meget smaa
saml ede
Saneringsomraader tilbage, og sam tidig vil en sam*
let Sanering paa Grund af Grundpriserne blive
kostbar. Derfor
maa man i ringe Ud s t rækn i ng
forestille sig Sanering i Henhol d til § 24.
B. D e p r ak t i s ke Forhold.
En karakteristisk Om stændighed for den indre
By er Beboerantallets Tilbagegang.
I 1880 ca.
70.000, i 1901 var der ca. 49.000 og ved Tæ llingen
i 1942 kun ca. 19.000 Indbyggere.
En U nd ersøgelse af, hvordan Beboelsen fordeler
sig i den indre By, viser, at naar man ser bort
fra nogle Stiftelser, Præstegaardene, Kollegier
m. m., saa
er Beboel sen fo rt ri ns vi s k n y t t e t til alle
de gaml e daarlige Ej en d omme , der fi ndes rundt
om,
f. Eks. Aabenraa, Larsbjørnsstræde o .s. v.
En D el Beboelse find es dog i gode Huse, f. Eks.
i Fiolstræde, men — bortset fra Brødrene Peter*
sen s Jom frukloster i Larslejstræde og Sankt Clara
Stiftelse i Gaarden til D et H arboeske Fruekloster
—
f i ndes der i kke e e t ene s te n y t Hus i den indre
By, der er b yg g e t til Beboelse.
D en rent ydre Forklaring paa dette Fænomen
er den ganske simple, at det ikke kan betale sig
at bygge til B eboelse i den indre By. D et ser man
direkte af Grundværdierne. Grundpriserne ligger
fra 150 Kr. og op til 2.000 Kr. pr. m2. Naar det
allerede med en Grundpris paa 50 Kr. pr. m2 kan
være van skeligt at gennem føre rentabelt Bolig*
byggeri, er det selvfølgelig ret haabløst med en
Grundpris som i den indre By.
Befolkningskurve for den indre By.
Den indre By er „C i t yk va r t e r e t “.
Aarsagen til de hø je Grundpriser ligger i og
for sig ogsaa klar i Dagen. D et er et U d tryk for
Forretningsmulighederne i den indre By; ikke
alene Butikkerne kan betale den store Leje, men
Kontorer og Fabrikslokaler her byder aabenbart
ogsaa paa saadanne Fordele for Lejerne eller
Ejerne, at de er i Stand til at kunne forrente den
store Grundpris.