87 / 147
have været elend ige Boliger for de a llerfattigste
D ele af Befolkningen, og saa — ja, saa vilde jeg i
hvert Fald mene, at Hu sene burde rives ned for at
give Plads for sundhedsmæ ssigt tilfred sstillende
N yb eb ygg else; der kunde da skabes et andet, men
maaske lige saa smukt Bybillede.
Paa samme Maade stiller det sig andre Steder,
Kvarteret omkring U n iv ersitetet f. Eks. Selve
Universitetsbygn ingerne, Frue Kirke o. s. v. kan
heldigvis se en lang og rolig Fremtid i Mode, for
dem kan vi stadig bruge; Store Kannikestræde
med sine Kollegier, Professorboliger o. s. v. kan
ogsaa klare sig.
Bebyggelsen langs F iolstræde er maaske mere
udsat, for der er blandt de gode rigtignok ogsaa
en D el Bygninger, som har en tvivlsom Brugs?
værdi i det lange Løb.
D et er givet, at det m eget mere er Gademi?
lieuet, der skal bevares, end den enkelte Bygning,
fordi en enkelt Bygning revet ud af sin Sammen?
hæng i langt de fleste T ilfæ lde vil virke som en
daarlig A n tikvitet.
I „D et særlige B ygn in g ssyn“s Skrift anføres og?
saa: „I A lm indeligh ed skal det siges, at man for
H ov ed stad en s V edkomm end e har søgt at sam le
Fredningerne om Gader og Pladser, der særlig
havde Betydning for Byb illedet, i første Række
de forskellige Kanalgader, Am aliegade og Kron?
prin sessegade sam t Graabrødretorv og Sankt
Annæ Plads. Til Gengæ ld har man anset det for
rigtigst at give A fkald paa at frede mere isoleret
liggende Bygninger, medm indre da deres Betyd?
ning var saa stor, at den ub etinget krævede deres
fortsatte Fredning“.
Man bør fortsat gaa den V ej og i langt højere
Grad frede hele Bybilleder.
D e t gæl de r da om
ogsaa at fi nde en rigtig Anv ende l s e for d e paa
?
gæl de nd e Bygninger.
Findes der inden for et saadant Bybillede, som
man ønsker at bevare, daarlige Bygninger, som
Ejeren ønsker at rive ned, saa maa Byggelovens
foran nævn te Bestemm elser om N ybygn ing en s
Indpasning i B illedet med H en syn til saavel Høj?
der som øvrige D im ensioner bringes i Anven?
delse.
Saa har man im idlertid ogsaa V anskelighed en .
Kan det betale sig for Ejeren at bygge, naar han
ikke maa bygge i den Udstrækning, Byggeloven
normalt tillader, for hvis det ikke kan betale sig,
river Ejeren naturligvis ikke ned, og saa har Sam?
fundet opretholdt noget, som ikke burde opret?
holdes.
D ette gælder f. Eks. Brem erholmkvarteret (Ma?
yonnaisekvarteret). Her er der Gader — Admiral?
gade o. s. v. — hvor efter Sagkundskabens Opfat?
telse Forholdet mellem Gadebredder og Hushøjder
er æ stetisk rigtige. Men E jendomm ene er som tid?
ligere nævnt overbebyggede med Side? og Baghuse
med Rum, som i vore Ø jne er uegnede til Arbejds?
lokaler. Hvem skal betale N ed rivn ing af disse
Side? og Baghuse, og hvem skal b eny tte Forhusene
som ikke alene kan forrente Grundværdien?
Skal
der bygge s helt ny e Huse, hvor f or skal man saa
i kke tillade s aadanne Gadeudv i de l s e r , a t der kan
bygge s saa me g e t og saa højt, at Nyb yg n i ng e r n e
bliver rentable, og s aal edes at Gad e rn e bliver tih
fred sst i ll ende i t ra fi kmæs si g Hen s e ende ?
Paa den anden Side er der v ist ingen, der vil
være af m odsat Mening, naar man hævder, at de
to taarnagtige Bygninger, der flankerer Frederiks?
berggades Indmunding i Gamm eltorv?Nytorv, al?
drig skulde have været byggede.
Med Byggeloven af 1939 var dette heller ikke
sket.
Konklusi on.
D et skulde herefter være fastslaaet, at den indre
By beherskes af en Spænding, som gør Kommu?
na lbestyrelsen s An svar m eget tungt. D en indre
By a ffo lk es for Beboere, udvikles som Erhvervs?
centrum for Storkøbenhavn. D en indre By er tra?
fikalt overbelastet, og Trafiken forøges stadig.
D en indre By har h istoriske og æ stetisk e Vær?
dier, som maa bevares. D en indre By skal stadig
i sin Forandring ved N yb eb ygg elser være et Ud?
tryk for sin T id og sin Funktion.
Kan v i ikke bruge den indre By, er den ikke
længere et levend e Led i Københavns Organisme,
saa har den m istet sin Interesse — men det vil
aldrig ske.
En endelig fast Plan for den indre By s Fr emt id
kan i kke udar bej de s, ne t op fordi By en f o r ts a t skal
r ep ræs en t er e Fortid, Nu t i d og Fr emt id.
Hver T id
maa af et ærligt H jerte og m ed et aabent Sind
søge at a fv eje de forskellige H en syn , naar Pro?
blemerne rejser sig.
Man skal have en Plan at arbejde efter, men
denne Plan maa ikke være baseret paa et ensidigt
trafikalt H en syn eller paa et en sid igt æ stetisk
H ensyn. Planen skal være baseret paa Helheds?
syn spunk tet: D en indre B y e er en integrerende
D el af det storkøbenhavn ske Bysam fund og har
en m eget vigtig Funktion som dette Samfunds
H jerte.
Henr i k Halberg.
42