89 / 147
sikkert det bedste, men for museet var det til
stor skade. D et senere anlæg af skulpturhaven
har i nogen grad bødet på forholdet.
Rent museum smæ ssigt har hu set heller aldrig
været helt tilfred sstillende med det altfor store
pladsforhold. Der har da også i tiden s løb været
flere forslag fremme til ombygning af det indre
og senere også forslag om tilbygninger af for*
skellig art.
A r k i t e k t Brumme r
har v illet bygge en rand*
bebyggelse i een etage udenom skulpturhaven, og
noget lignende er også foreslået af arkitekt
Hol*
ger Jacobsen.
Sid stnævnte arkitekt har desuden
frem ført forslag til en tilbygning langs Sølvgade,
hen imod Stockholm sgade, men ingen af disse
projekter har haft m edvind i komm issionen, og
vilde, deres andre egenskaber ufortalt, også have
været hø jst uheldige i byb illedet.
A r k i t e k t Rol f
Schr oeder
havde en bedre ide til en udvidelse af
det gam le museum, i alle tilfæ lde en plan, der
vilde gøre langt m indre fortræd i parken, men
herom og om bygn ingerne og deres anvendelse
vil han selv sige nogle ord og v ise lysbilleder.
Gr o ss er e r Chr. Holm,
denne forenings mange*
årige formand, var indtrådt i komm issionen som
repræsentant for Foreningen til H oved stad en s
Forskønnelse, men han b lev syg før kommi'-sio*
nen begyndte sine møder og afgik ved døden et
par måneder senere, hvorefter jeg havde den ære
at blive hans efterfølger. N å r m in isteriet havde
fundet det rigtigt at give vor forening en repræ*
sen tan t i komm issionen, sky ld tes det først og
fremm est hen syn et til de interesser, vor forening
arbejder for, og således har jeg da også opfattet
min opgave.
Foreningen til H oved stad en s Forskønnelse kal*
des vor forening fra gammel tid. Men lige så
v ig tig t som det er, at alt det nye, der kommer til,
skal tjen e til H ov ed stad en s forskønnelse, ligeså
betydn ingsfu ld t er det, at der ikke ved nye foran*
stakn inger sker en forgrimmelse af samme hoved*
stad, og hvor det drejede sig om en afhjæ lpning
af pladsmanglen i en bygning, der ligger i en af
byens parker, var der al god grund til at være
på vagt.
En by består som bekendt ikke alene af gader
og huse, men også af åbne pladser, parker, søer,
kanaler, sports* og legepladser m. m. og ligesom
4 4
potteplanter i vindueskarm en eller blom ster på
bordet giver en stue et på en gang hyggeligt og
festligt præg, sådan er et v ist mål af grønt og
vok send e træer, åbne pladser, hvor solstrålerne
kan få fri bane, eller vand flader i søer og kanaler,
der kan sp ejle huse og træer, den blå himmel eller
de drivende skyer, det er altsamm en af den aller
største værdi i en by, netop i m odsæ tning til
huses og gaders lige linier og præg af industri og
håndværk.
Men nu er det jo sådan, at efterhånden som
byen vokser, m elder der sig u stand selig t krav om
foranstaltninger, der helst skal have plads i den
centrale del af byen. Derfor stiger grundpriserne
her fra år til år, og den art ting, der ikke, som de
store forretningshuse kan forrente en betydelig
anlægssum , de er ilde farne.
N år et af magasinerne ønsker at skaffe sig et
tid ssvarend e hus, køber det ganske sim pelt en
række m indre ejendomm e, river dem ned og byg*
ger det, der er brug for, men når staten eller
kommunen skal bygge, ja så søger man efter en
park eller åben plads, der kan afgive en passende
byggegrund.
Sådan gik det, da Statens Museum for Kunst i
1896 byggede i Ø stre Anlæg, og da der b lev byg*
get til H irschsprungs Samling, ligesom da Willum*
sen bygged e til D en fri U d stilling , begge dele i
samme park.
A f h en syn til boulevardbanen m åtte Ø stervold
falde, og banen afskar sam tidig en bred strimmel
af Ø stre Anlæg. På det fraskårne areal blev der
efter lagt en stor skole.
En del år tidligere havde Botan isk Have m åttet
afgive plads til Po ly tekn isk Læreanstalt og Mine*
ralogisk Museum, og ganske for nylig blev Ør*
sted sparken v elsign et med en salgshal til fordel
for grønttorvet.
A t det er et m en ingsløst princip, forstår vist*
enhver, der ikke netop er i bekneb for en bygge*
grund. Men det var komm issionen i høj grad.
Der var en overgang tale om at bringe afstøb*
ningssam lingen ud af museet og skaffe den plads
andet sted s. Man tænkte på even tu elt at kunne
erhverve
Ga r de r ka s e rnen
til dette brug, hvad jo
fra et forskønnelsessyn spunk t så m eget tiltalende
ud, idet sam tidig den store ekserserplads ganske
automatisk så vilde blive indlemm et i Kongens