Previous Page  126 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 126 / 233 Next Page
Page Background

Else Haagensen

hold børn på en koloni beliggende lige ud til vandet. En søndag

morgen meget tidligt rejste jeg med Far derover. Samme dag rej­

ste Far hjem igen, og det har været en lang dag for min Far. Jeg

kom midt i de andres ophold og stod ligesom uden for fællesska­

bet. Når vi havde været i vandet, var de andre hurtigt i tøjet og

løb afsted i en fart. Jeg var meget længe om at komme i tøjet og

stod tilbage alene og frøs. Tilsidst satte jeg mig ned og græd så

jammerligt. Det endte med, at jeg blev syg og fik ondt i halsen.

Havregrøden havde store klumper, og jeg led af hjemve. Jeg har

været 9 år og var hjemmefra for 1. gang. Når vi havde skrevet

hjem, skulle brevene ligge åbne i en kasse, så sørgede lærerinder­

ne for at sende dem (og at læse dem). Jeg havde imidlertid fundet

ud af, hvor brevene, der var lukkede (og var censureret), lå. Og

der lagde jeg mit brev, hvor jeg fortalte om min elendighed. Den

næste søndag kom Far og hentede mig, og jeg var lykkelig.

Lærerinderne kunne ikke forstå, hvordan det var gået til.

Næsten hver søndag kl. 16 gik jeg med min lillebror i Bella Bio,

der dengang lå ved det nuværende Højenhald. Med lillebror på

skødet kunne vi begge gå på en børnebillet til 35 øre. Der var ger­

ne tumult, når dørene blev åbnet, for det gjaldt om at komme til

at sidde på 3. række. Kom man til at sidde på 1. række fik man

ondt i nakken af at sidde med hovedet bukket bagover, og sad

man på 1. række ude i siden, blev personerne oppe på lærredet

underligt lange i ansigterne.

Hvert år på 1. pinsedag var vi i Tivoli. Det var een af de stille

dage uden musik i haven på grund af højtiden. Det betød, at man

den dag måtte have sin madkurv med i restauranterne. Så var vi

alle meget fine i tøjet med stråhat og pinsesnit. Der var ikke råd

til forlystelserne, dog fik vi en tur i guldkareten.

Vi havde også en årlig tur til cirkus Schumann i cirkusbygnin-

gen. Det var et cirkusdynasti, som især havde meget store og flot­

te hestenumre. Max og Albert Schumann var den unge genera­

tion, som jeg især husker. Og så var der klovnen Charlie Rievels,

ham med »Akrobat Oh« nummeret, til slut med sin stribe af børn

også i Akrobat Oh kostymer, det var noget, der gjorde lykke. Især

beundrede jeg datteren Pauline Rievels, når hun dansede ballet.

Hun blev senere gift med Albert Schumann og var en yndig cir­

kusprinsesse.

124