141 / 233
Bakkehusene
måtte så ophøre på grund af krigen og besættelsen. De blev sene
re genoptaget; men da var jeg stort set »vokset fra« dette arrange
ment - jeg havde måske fået lært, hvad jeg mente at have behov
for?
Under besættelsen blev Friluftsteatret stadig benyttet, bl.a. til
Alsangsstævner og andre former for folkemøder, så længe tysker
ne tillod det. I 1942 var der et stort møde i teatret i anledning af
indvielsen af Advents kirke. Hovedtaler var Aage Falk Hansen,
som var en yndet folketaler under besættelsen. Den kirke blev
forøvrigt til ved et stort ungdomsarbejde i de københavnske sog
ne. Kirkefondens kampagne »Ungdommens kirke« så dagens lys
den 18. september 1938 ved et stormøde i K.B. Hallen med delta
gelse af tæt på 5.000 unge. Mødet endte med et fakkeltog til
Grøndals kirke, hvor faklerne blev kastet i et bål nedenfor den
smukke, høje trappe. (Som i hvert tilfælde jeg som brud var me
get glad for at skulle op ad med min kære, varme far og nedad
med min splinternye og højtelskede mand!)
Og så gik en indsamling i gang, som jeg som 12-årig syntes var
en meget smart idé: De unge gik rundt i sognene og solgte
»mursten« til sognets beboere. Det resulterede altså i, at der i 1942
stod en nyopført kirke - Ungdommens kirke - i det nabosogn,
som var blevet udskilt fra Grøndals sogn.
Vores »egen« kirke, Grøndals kirke, har jo, set med min måle
stok, heller ikke nogen lang historisk æra. Da boligbyggeriet i
løbet af første verdenskrig tog fart på de tidligere landbrugsjor
der, og Grøndalskvarteret opstod, blev der behov for en kirke.
Det blev i første omgang en beskeden træbarak, som den 13. ok
tober 1918 indviedes til kirke og dermed blev sognekirke i
Grøndals sogn. Den 30. maj 1926 blev jeg døbt i denne kirke, hvor
min søster allerede i 1923 også havde været holdt over dåben.
Først den 23. december 1928 indviedes den smukke Grøndals kir
ke, vi kender i dag. Den gamle træbarak blev senere anneks til
FDF's lejrbygning Jomsborg.
At jeg er gået så stærkt op i kirkens historie skyldes for en stor
del, at min far sad som medlem af menighedsrådet i 27 år, en pe
riode hvoraf jeg kan huske i hvert tilfælde de 23 år. For det med
førte selvfølgelig, at en del af vores liv drejede sig om menigheds
arbejdet. Der blev i 20,erne og 30'erne lavet juleindsamling i sog
139