145 / 233
Bakkehusene
jeg selv nød, for far var så god til at læse for os. Juleaften var det
skik og brug, at han, når middagen var forbi, og mor vaskede op,
læste højt for os børn. Og da var det absolut en nødvendighed for
os alle, at det enten blev »Sirupsflasken« af Zacharias Nielsen el
ler - allerhelst - »Sørens Spille« af Rudolf Bruhn. De stillede lige
store krav til tårekanalen, og begge historier endte selvfølgelig
godt. Ellers havde far ikke nænnet at læse dem for os.
En anden af mors kæmpestore opgaver var hovedrengøringen,
som fandt sted om foråret og ind under jul. Den om foråret kunne
vi børn godt finde sjov, hvis vejret var til luftning af sengetøj i ha
ven. Så kom alle madrasser, dyner og puder ud, og hvor kunne
man så boltre sig - og endda få lov at prøve at bruge tæppeban
keren. Det har nu nok været mere sjovt end effektivt, men jeg tro
ede på, at jeg hjalp godt til, og det var en dejlig fornemmelse,
næsten lige så godt som at bede aftenbøn.
Julerengøringen havde ikke den samme grad af tiltrækning på
mig. Og dog - der var én herlig ting ved begge rengøringer. Det
var, når mor nåede til at skulle lakere trappetrinene op til 1. sal.
Der var 14 trin med rød kokosløber, og når den skulle af, benyttede
far lejligheden til en lille leg med sine tre poder. Han fjernede alle
messingstængerne fra trinene, så løberen kun var fastgjort oppe i
den øverste gang. Så fik vi en pude at sidde på, og far trak løberen
stramt ud, så vi kunne køre på enden ned ad denne herlige
rutschebane. Det var fryd, selvfølgelig især fordi far legede med.
Ind under jul nåede vi at høre mange bøger, mens mor og vi to
piger havde travlt med at få gjort julegaverne færdige. Vi havde
altid et sytøj eller strikketøj op til jul. Så sad vi i dagligstuen alle
fem, og hvis det drejede sig om julegaver til de andre, var far god
til at rigge skærmbræt til, så der ikke kunne kigges!
Endnu et arbejde krævede fælles indsats, nemlig plukning, op
bevaring og henkogning af al den dejlige frugt. Vi havde både
henkogte kirsebær, blommer, pærer og æbler. En del af æblerne
blev meget forsigtigt pakket i kasser. Pigeonerne blev endda en
keltvis pakket i toiletpapir af den gammeldags slags - det hårde,
gule 000, som var glat på den ene side og ru på den anden (det
var faktisk godt egnet til at pakke æbler i!). Kasserne blev stuvet
væk i skunken med indgang fra mit kammer! Det gav en herlig
duft om efteråret og en del af vinteren, indtil der var spist op.
143