18 / 379
14
tage den under Behandling, og det var godt, at den
var færdig netop 1728, da der var god Brug for den,
den Gang Folk under den »fyrgterl.ige« Ildebrand
ined Rædsel flygtede over den for at søge Ly paa
Christianshavn. Blandt hine Dages Flygtninge var
ogsaa
Ludvig Holberg,
der i en Tid efter Branden
boede i Brogade.
Den næste Reparation undergik Broen 1785, men
i 1868— 69 erstattedes den af en helt ny Bro paa et
andet Sted, den, vi for faa Aar siden har set vige
for en moderne Bro, der ligger, omtrent hvor den
første laa.
I 1686 anlagdes Langebro, som da kun var 5 Alen
bred og udelukkende bestemt for Fodgængere, som
maatte betale Bropenge for at gaa over den. Skrøbe
lig har den sikkert Været, Reparationer og Ombyg
ninger gentog sig, og Magistraten og Ingeniørkorpset
opgav til sidst de mange Udgifter og overdrog Hof
arkitekt
Kirketerp
Vedligeholdelsespligten tillige med
Retten til Indtægten af Bropengene. Ombygninger
fandt Sted 1749, 1795, 1805 og 1875— 76, det var
den fra det sidst nævnte Aarstal stammende Bro,
der forsvandt for den nye, der blev aabnet d. 2. Marts
1903.
For Enden af Langebro, paa Københavnssiden, laa
Blaataarn
, det kendte Fængsel for Forbrydere i Nor
dre Birk og for Hoffets Betjente, deriblandt de konge
lige Skuespillere. Rester af Taarnet findes endnu i
Baggaarden til Vestervoldgade 131. Saavel her uden
for som ved Krudttaarnet paa Amagersiden gik Dag
og Nat Skildvagter.
;
Der har sikkert været en Del Stemning over den
gamle Langebro.
H. C. Andersen
har da ogsaa an
vendt den i sin Komedie »Paa Langebro«, hvor Maane-
skinnet straalér over Vandet og over Byen med de
skønne Taarne paa begge Sider af Vandet. Hoved
personen heri siger tillige her: »I Strømmen staar paa
Colonnen det gamle
Vartegn,
en Kvindeskikkelse,