22 / 379
18
derimellem, Kongensgade, nu Wildersgade, og her var
store Magasiner og Oplagspladser, hvorfra man be
kvemt kunde bringe Varerne ud i Byen.
For at faa Folk til at bygge, lovede Kongen dem
Skøde paa Grundene gratis, 12 Aars Frihed for bor
gerlig Skat og Tynge og 7 Aars Frihed for al Ud
førselstold; og den første, der meldte sig, var den rige
Borgmester i København,
Mikkel Wibe,
som fik Skøde
paa Grunden paa Hjørnet af St. Annæ Gade og Strand
gade i Aaret 1622.
Da han jo saaledes var den første Grundejer paa
Christianshavn, kan det muligt have Interesse at høre
lidt om hans Liv og Levned. Han var en jysk Bonde
søn og var født 1565. Han mistede tidlig Forældrene
og kom i Huset hos sin Farbroder, Præsten Hr.
Niels
i Tyregod, hvorfra han sendtes til Viborg for at lære at
læse og skrive. Da han efter Datidens Krav var udlært,
tog han Tjeneste og kom bl. a! til en Tolder i Norge,
og livlig og velbegavet som han var, fik han derved
en Del Indblik i Handelens Mysterier. Han kom saa
til at tjene Borgmester
Marcus Hess
i København og
blev hos ham en betroet Mand, der sendtes paa Lang
farter til Spanien og England i Handelsærinder.
Da han nu havde lært nok, begyndte han at handle
paa egen Haand, han rejste til Tyskland, Rusland
og Frankrig og var borte i hele fire Aar. Han kalder
disse Tider sine »Pilgrimsaar«; thi selvfølgelig maatte
han udstaa mange Farer, men han lærte da ogsaa
det, han senere gjorde til sit Valgsprog, at »Gud giver
Sine Raad«.
I Maj 1593 tog han Borgerskab i København og
giftede sig. Den første Hustru døde tidlig, men han
giftede sig da med Borgmester
Simon Surbeks
Datter,
og ad den Vej blev han valgt til Raadmand. Han
forestod sit Embede, saa alle kom til at holde af ham,
fordi han gerne vilde hjælpe alle.
Sin Forretning drev han i stor Stil, han havde
Skibe i Søen, han fik Pas til at besejle Vardøhus og