27 / 379
23
Men Andreas Bjørn var ogsaa en Mand, det var
Umagen værd at støtte; thi han var Fædrelandets,
sin Bydels og sin Konges Ven. Det varede da ej hel
ler længe, inden der løb Skibe af Stabelen fra »Bjørns
Holm«. Den 30. November 1741 var en stolt Dag
baade for Christian d. VI og Bjørn, da løb det store
Orlogsskib »Kjøbenhavns Slot«, der var indrettet til
44 Kanoner, af Stabelen der ude, og Københavnere
og Christianitter samledes i enig Begejstring over det.
Mesterværk, der her var fuldført. Selvfølgelig var og
saa alle Digterne — alle de, der yndede »den zirlige
Stil« — paa Koturnen, og de sang til Ære for Skibet
og dets Skaber. Forrest i Koret var
Morten Seehus,
af hvis Toner følgende fire Linjer fuldt ud klinger
som de angivende i Tidens Stil:
»Se, K o n g en s B o rg e r-B jø rn , dog uden B jø rn e n y k k e r,
en B jø rn , som hjæ lper til og ingen u n d e rtryk k e r,
en B jø rn , som L a n d ets V e l i K o n g en s G e rning ser,
en B jø rn , som slet G e v in st i H je rte t ku n beler.«
Siden var Bjørn en virksom Mand langt ind i Fre
derik d. V.s Dage. Efter at vi havde faaet Fred med
Algier, stiftede og støttede han det almindelige Han
delskompagni, som skulde »forsyne fremmede med an
dre fremmedes Varer og faa alle de i Danmark for
nødne Varer fra første Haand«. Og dette Kompagnis
Virksomhed strakte sig helt op til Hvalfangernes Felt
i det høje Nord og til Steder, der laa i Levanten og
i Vesterleden. Aktiekapitalen var den i Datiden uhyre
Sum af 500,000 Rdl. Desværre gav Selskabet paa
Grund af Uredelighed i Styrelsen, som dog Andreas
Bjørn ingen Del havde i, intet Udbytte. 18—20 Skibe
forlod aarlig Bjørns Holm, men det hjalp ikke. Sel
skabet havde nu eengang Ulykken med sig.
Paa Hjørnet af Strandgade og Baadsmandsstræde
boede Bjørn, hans Hus ligger der endnu; og vi har
endda — noget fra hans Hjem dog — stedse et ta
lende Minde om hans Borgersind i de to Statuer, han