32 / 379
28
han havde endnu Kræfter til at synge et lille tysk
Vers: »Gott lob, die Kron ist ausgesteckt«, inden han
atter begav sig ned.
I August Maaned to Aar efter stod Taarnet fær
digt. De fire Evangelister var anbragt paa Hjør
nerne, 73Vs Alen fra Jorden, et smukt Uhrværk var
indsat, der var indrettet fire Alkover til Taarnvæg
terne, og fem Klokker var hængt op. Den største
har sin Historie. Frederik den Tredies Søn, Norges
Statholder,
Marie Grubbes
Ægteherre,
Ulrik Frede
rik Gyldenløve
, havde i 1676 erobret den fra Sven
sken i Venersborg. Den bærer Indskriften: »Ifra so
lens uppgång allt till nedergången vare herrens namn
lofvet«.
Endelig var den ejendommelige Spiraltrappe, der
giver Taarnet dets Karakter, færdig, alt var forgyldt
og fint, »saa at i paakommende Solskin Taarnet fore
stiller sig som en Ildslue«. Og hvad der var det bedste
af det hele: dette store Værk var fuldført, uden at
nogen Mand havde taget Skade.
Men nu skulde den højtidelige Indvielse af Taar
net gaa for sig. Det skete den ni og tyvende August.
Christianshavns Borgere dannede med Faner og Musik
Spalier paa hele Vejen, hvor Kongen skulde komme;
ved Kirken var Kanoner opplantede, her var ogsaa
alle Haandværkerne i Festdragter. Mellem 4 og 5
ankom Majestæten med stort Følge, 27 Kanonskud
affyredes, og Pavker og Trompeter klang fra Vægter
gangen. Første Borgmester traadte frem og takkede
Kongen, og Kapellanen holdt en Tale, hvorefter Kon
gen hilste paa hver enkelt Arbejder.
Men derpaa fulgte det mest højtidelige ved Festen.
Medens Musikken spillede og man afsang et »TeDeum«,
gik Kongen med Følge op i Taarnet. Langsomt
steg han ad den ydre Trappe helt op til Kuglen;
nedefra hilste Tusender af Tilskuere ham med jub
lende Hurraiaab »paa hver Side af Spiret, hvor han
kunde ses«. Og Kongen var i godt Humør. Hvert Øje