31
helt færdig og Udstyrelsen endnu højst primitiv. Thi
der var gaaet mange Besværligheder i Forvejen.
Arkitekten,
Lambert van Haven,
oplevede ikke Kir
kens Indvielse; thi det tog lang Tid at opfylde den
sumpede Grund, og Kongen maatte skaffe ekstraordi
nære Indtægter; saaledes henlagde han alle Bøder
for unødig Trætte til Kirken.
Som sagt var alt meget tarveligt. Man maatte nøjes
med Frue Kirkes kasserede Orgel, og Prædikestolen
var tømret sammen af høvlede Brædder, hvad den
vedblev at være til 1773. Over Hovedportalen sattes
Christian Y.s Navnetræk og hans Valgsprog
»pietate
et justitia«
(»med Fromhed og Retfærdighed«) .Paa det
øverste Trappetrin staar »Anno 1682 blev den første
Sten lagt og sidste 1694 sluttet«.
Allerede 1698 maatte man erstatte Orgelet med et
nyt, som senere adskillige Gange er repareret og sidst
fornyedes 1889. Kirkens første Velgører var den be
kendte Grevinde
Helene von Viereck,
den vidtløftige
Kong Frederik den Fjerdes første Elskerinde. Hun
skænkede Kirken en pragtfuld Døbefont, og da hun,
efter at have født Kongen en Søn,
Frederik Gylden
løve,
der døde som spæd, selv døde i Barselseng, blev
baade hun og Barnet begravede i en muret Hvælving
under Orgelet.
Af særlig Skønhed er Alteret, der »aabnedes« 1732
og skylder den berømte Mester for Stockholms dej
lige Kongeborg,
Nicodemus Tessin,
sin Oprindelse.
Det er af Marmor, og Alterfigurerne forestiller Jesus,
der trøstes af Engelen i Getsemane Have. Da det
blev indviet, anbragte man en Tavle med følgende
Indskrift:
»Tak, trende store K o n g e r! T a k , T a k Ch ristian den Fem te!
for M a rm o rp ra g t, T a k , F re d e rik den Fjerd e, som ej glem te
at bygge m ig. T a k , naadigste K o n g Ch ristian den Sjette
for gylden P ra g t og Prydelse, du lod om krin g m ig sætte.
T il G ud s og K o n g en s Æ re staar jeg da saa præ gtig ziret,
G id C h ristian den Sjettes N a v n m aa engang staa paa Spiret!«