DetGamleKøbenhavn

Endelig kan man glæde sig over den rene og skønne

Prædikestol, der skyldes den i den senere Tid saa højt

forurettede —■ eller rettere mishandlede — Arkitekt

Harsdorff.

Yor Frelsers Kirke var i lange Tider i Pengenød,

den forfaldt, ja selv Spirets Forgyldning blev over

målet, først i vore Dage har den, takket være Pro

fessor

Hans I. Holm

og Arkitekt

A. Clemmensen,

faaet

sin Straaleglans igen.

Blandt de Præster, der har virket ved Kirken, bør

nævnes Christianshavns Historieskriver

Peder Paludan,

Kirkens Historieskriver

Bloch Suhr,

flere Medlemmer

af den højt ansete

Fengerske

Slægt og last, not least

Nicolai Frederik Severin Grundtvig,

der var residerende

Kapellan her i de bevægede Aar fra 1822 til 1826, da

han som bekendt udtraadte af Folkekirken efter sin

berømte Strid med Professor

H. N. Clausen,

hvorved

han for sit Skrift »Kirkens Genmæle« idømtes livsvarig

Censur, som dog hævedes 12 Aar efter.

Blandt de mange, der er begravede i Kirken, kan

nævnes Legatstifteren

Niels Brock,

den betydelige

Handelsmand fra det attende Aarhundrede, der blandt

sine Velgerninger ogsaa har beriget Frelsers Kirke

med store Midler.

Oprindelig var det indrettet saaledes, at Præsten

ved Vor Frelsers Kirke skulde prædike hver Søndag

baade paa Dansk og Tysk; men det faldt ham tid- *

lig besværligt, hvorfor han ansøgte om, at der maatte

gives ham en tysk Kapellan. I den Anledning skrev

da Kongen d. 7. Juli 1660 til Biskop

Swane:

»Vor

synderlige Gunst tilforn! Vider, at Vi naadigst er

tilfreds, at hæderlige og vellærde

Mathias Hildebrand

maa konfirmeres at være tydsk Prædikant i VorStapel-

stad Christianshavn med saa Skjel, at den tydskeMenig-

hed og andre, hans Tieneste der sammesteds bruge

ville, hannem i saa Maade tilbørlig Underholdning

ville forskaffe, og Vi ei videre i Fremtiden derom vorde

molesteret.«