37 / 379
33
Det blev da ordnet saaledes, at Froprædiken skif
tevis var tysk og dansk, den danske Højmesse altid
Kl. 9, den tyske Kl. 12 hver Søndag, og Aftensangen
holdtes Kl. 2 og var altid Dansk. Til Gengæld holdtes
der en Ugeprædiken paa Tysk hver Torsdag. Det
var
Rasmus Biissing,
der i denne urolige Tid opnaaede
en saadan Ordning; men det varede ikke ret længe,
inden han og Hildebrand røg i Totterne paa hinanden;
der indgaves Klager fra begge Sider, og Enden paa
det blev, at Biissing nok skulde være Sognepræst,
men Hildebrand i alle tyske Sager ikke »dependere«
af ham, en sand Salomonsafgørelse!
Under Syvaarskrigen indvandrede imidlertid en
Del Tyskere, og en stor Del af dem bosatte sig paa
Christianshavn. Dette faldt denne Menighed og dens
Præst,
Josias Lorch,
besværligt, og det syntes dem helt
uretfærdigt, at de altid skulde have deres Højmesse
efter den danske.
Denne
Lorch
var en i Flensborg født, anset og myn
dig Prædikant, som efter at have studeret ved tyske
Universiteter udgav en Del lærde religiøse Skrifter.
Men han var tillige en Mand, der forstod at færdes
i højere Kredse, og det lykkedes ham derfor snart
at faa vundet J.
H. E. B ernstorff
for den Plan at skaffe
den tyske Menighed paa Christianshavn egen Kirke.
Den 28. Marts 1748 fik Menigheden Lov til at an
lægge en »maadelig« Kirke, Pengene dertil skaffedes
dels ved Kollekt over hele Landet, dels ved to Lot
terier — derfor hed den længe »Lotteri-Kirken«, —
og Grunden skænkede Majestæten af de tidligere kon
gelige Saltværkers Grund for Enden af Strandgade.
Senere udvidedes denne Grund med Det vestindiske
Kompagnis Plads. Grundstenen blev lagt af Frederik
den Femte selv d. 12. Juni 1755.
Tegningerne udførtes af den berømte Bygmester
Eigtved,
kendt for sine Arbejder ved Fredensborg,
det første Christiansborg og Amalienborg samt sine
Udkast til Marmorkirken. Han døde imidlertid al-
Knud Bokkenheuser: Det gamle København. I.
3