136 / 507
Fig. 965.
Køkkenbordsplader laves nu også på mange andre
måder, f. eks. 3 lag hård fiberplade limet sammen, og
overfladen behandlet med plastisk syrehærdende lak,
der fås i forskellige farver. Dette giver mulighed for
arkitekten til at gøre køkkenet festligt og livligt. Lak
ken er forholdsvis slidstærk og kan holde i flere år.
En betingelse er, at fiberpladernes kanter beskyttes
mod fugt, f. eks. med fenollim. I forkanten påsættes
en kantliste under pladen for at gøre pladen tykkere
og uden på den en hårdttræsliste, som vist i fig. 961.
Man kan også bruge novopanplade eller møbel
plade med pålimet »Formica« eller tilsvarende lami
nat. Disse plader kan fås med aluminiumfolieindlæg,
der gør pladerne mere modstandsdygtige overfor stærk
varme fra gryder, potter og pander. Til disse plader
bruges også en hårdttræsforkantliste, se fig. 962.
En del køkkenbordspladei laves også med belæg
ning af en støbt masse, f. eks. »Alitor« belægning, der
støbes på stedet. Under denne belægning lægges en
sammenstemmet ramme, og ovenpå den lægges asfalt
pap, hvorpå støbningen foretages. Støbningen står,
når den er færdig, som en marmoreret plade, der er
hård og slidstærk, men dog ikke så hård som en sten
plade, se fig. 963.
Hårdhedsgraden svarer omtrent til egetræsparket.
Belægningen skal ikke ferniseres eller bones og er let
at renholde, er fugefri, kan tåle sukker og fedtstoffer,
og påvirkes ikke af varme genstande. Belægningen
bruges også til gulve.
Det stærkeste og mest slidstærke, man har, er vel
nok en rustfri stålplade, men den er også det dyreste.
Fig. 964 viser en stålplade med vask.
Forrammer.
Forrammer tappes og stemmes sammen. Der stem
mes ikke igennem på de lodrette rammestykker, og
kun på de vandrette, når de er smalle, og kanten af
rammetræet ikke ses, se fig. 965. Det er nødvendigt at
stryge lim både på tappen og i hullet, da det er meget
afgørende, at forrammerne holder i samlingerne, og
ligeledes at de sættes fuldstændigt i vinkel.
Forrammedøre.
Sammenstemmede forrammedøre laves som regel af
1" træ til de små døre i underskabene, og af
V-W
træ til de store koste- og spisekammerdøre. Dørene
tappes, stemmes, afnakkes og forkiles som almindelige
store døre med indnotede fyldinger, men er kun keh-
lede på rammetræet på den udvendige side og er
stumpe ind mod skabet. Fig. 966 viser en sammen
stemmet dør med fyrretræs fylding, og fig. 967 viser
den samme dør med krydsfinérfylding. Det er sjæl
dent, man bruger disse sammenstemmede døre nu.
Man er næsten alle steder gået over til at bruge glatte
536