Previous Page  139 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 507 Next Page
Page Background

Fig. 974. Svedex

skabslåger.

Samling af elementkøkkener.

Når man taler om elementkøkkener, taler de fleste

om dem som noget helt nyt. Det er det dog ikke, det

nye ligger deri, at man før kun lavede enkelte elemen­

ter hjemme på værkstedet, men nu forsøger man at

lave alle elementerne til et køkken færdig på værk­

stedet.

Man har i mange år lavet tallerkenskabene færdige

fra værkstedet, beslåede o. s. v. lige til at ophænge på

væggene i bygningen. I udlandet har man brugt fær­

dige elementer til køkkener i mange år, endda løse

elementer, som beboerne selv flyttede med sig, som

alt andet indbo. Betingelsen for at kunne bruge ele­

menter i køkkener er, at arkitekten har taget hensyn

til dette, ved udformningen af selve rummet, samt

placeringen af rørinstallationerne. Disse må ligge så­

ledes, at elementerne kan placeres helt op til væggen

uden at skulle skæres i stykker.

Ved samlingen af de forskellige elementer må der

tages hensyn til, at de ikke er større, end at de kan

komme ind gennem dørene i lejligheden. Man har set

elementer lavet så store, at de skulle ind gennem vin­

duet, hvilket naturligvis er upraktisk og dyrt.

Ligeledes må der tages hensyn til ved skabe, der går

til loftet, at de eventuelt laves i to stykker, eller at

sokkelen er så høj, at skabet - uden sokkel - kan

rejses op i køkkenet.

I k økk en er, h v o r hele den ene langvæg er op fyld t

af skabe, skal d er væ re et sted til at tage den forskel,

det er nødvendig t at h ave, grundet på at køkk en er

ikke er ens

i

stø rrelsen i stuen og op efter i etagerne.

F o rsk ellen

i

længden a f sådan en væg tages ikke p å de

forskellige skabe, m en f. eks. ved at h ave et åbent rum

til b akk er, som vist i fig. 9 7 5 , eller et udtræk, hvis

bredde v a rie re r e fter den størrelse, der b live r til­

overs, se fig. 9 7 6 .

Sider, bunde, dæk o. s. v. laves til elementkøkkener

af sammenlimet høvlet og pløjet træ, eller rammer

med krydsfinér eller fiberplade spændt på den ene

side. Nogle bruger at lime 2 lag hård fiberplade sam­

men, det sidste giver lidt kvaler ved påsætningen af

bærelister o. s. v., da fiberpladerne ikke er så gode at

skrue i. Disse vil også gerne blive krumme i længden,

hvis ikke de plejes meget omhyggeligt.

Skabene samles både med og uden forramme. De

skabe, der påsættes forrammer, bliver mere stive og

bedre at transportere. For alle samlinger i køkken­

elementer gælder det, at de er omhyggeligt lavet og

forsvarligt samlet, da de skal holde til en del transport,

først på værkstedet, senere med vogn til byggepladsen

og derefter transporten i selve bygningen. De efter­

følgende figurer viser forskellige samlinger.

Ved samling af skabe med skuffer kan man enten

have løbelister langs siden, som vist i fig. 982, eller

man kan have én løbeliste i midten af skuffehullet,

som er tappet og stemmet ind i forrammen, se fig.

983, og så påsætte skuffebunden en notliste.

Fig. 976.

539