143 / 507
hængsel, og i falsen af karmen, enten med et stemme
jern eller et talsæt, således at rammerne senere, når
glarmesteren tager dem af for at indsætte glas, eller
husmoderen tager dem af ved rengøring, kan komme
på samme sted igen. Derefter tilpasses rammerne mod
falsen af karmene således, at rammerne slutter tæt til
karmfalsen. Dette gøres med en kort næsesimshøvl,
der kan gå helt ind i hjørnerne af karmene, (se under
Håndværktøj). Herefter påsættes småbeslaget. Til
holderne (anverferne) sættes Ve af rammens højde
fra enderne, stormkrogen sættes i midten af højden.
Nu indstemmes stablerne i karmnakkerne med en
krydsmejsel. Til opmærkning af stablerne laver man
sig en model, som vist i fig. 985. Stablen kan også
indstemmes med en el-maskine (se under El-hånd-
værktøj).
Efter at stablerne er indstemmet, opmærkes til
stabelstifter, som vist i fig. 986.
Hvorefter rammerne lægges ned i karmhullerne,
mens karmene ligger på et par bukke af tilpas højde.
Så fastkiles rammerne således, som vist i fig. 987,
med et ca. 1 millimeter zink eller lignende foroven ved
overstykket, og forneden ved sidestykket. Nu på
skrues beslaget, her må man påse, at beslaget kommer
til at sidde midt i rammetræets bredde, og at det sid
der lige. Derefter rejses karmene op, og stabelstifterne
slås i, således at rammen har lidt luft i bagkanten
mod falsen. Når dette er gjort, trækkes rammen an,
d. v. s. påsættes stjerthager. Disse skal sidde i rigtigt
forhold til tilholderne, således at tilholderne ikke
springer op af sig selv, men at rammen virkelig er
låset, når tilholderne er sat på stjerthagerne.
Ved beslåning af rammer med hamborgerhængsler
foregår nedlægningen nu både i hånden og på ma
skine. Når beslaget nedlægges i hånden, bruges beslag
med firkantede hjørner, og til opmærkningen har man
flere forskellige gode beslåningsmodeller. Fælles for
dem alle er, at de skærer for på langs af træet og i
dybden i hele beslagets tykkelse (se beslagmodel
under Fidusværktøj).
Disse beslåningsmodeller kræver, at beslaget skal
være mere ensartet, end tilfældet har været i gamle
dage. Ryggen af hængslet skal være lige, og hængsel
lapperne skal være af ens bredde. Med den gammel
dags opmærkning, som er vist i fig. 990, tåles varia
tioner, da hvert enkelt hængsel blev mærket sær
skilt op.
Afstanden fra enden af rammen og til midten af
hængslet er, når andet ikke forlanges, Ve af rammens
højde, og hvis der er 3 hængsler på rammen, sættes
de 2 yderste Vio af rammens højde fra enderne, og
det 3. i midten.
N e d l æ g g e s h a m b o r g e r h æ n g s l e r p å m a s k i n e , b r u g e s
h æ n g s l e r m e d r u n d e h j ø r n e r , s å l e d e s a t d e r i n g e n
Fig. 988. Pånaglet hjørnebåndshængsel med rumpestabel.
(Peder Nielsen og Carl Rasmussen.)
efterstikning finder sted, men beslaget kan gå lige ned
i udfræsningen. Hertil er det afgørende nødvendigt, at
beslaget er fuldkommen ens, her tåles ingen variatio
ner, da stabelstykke og hulstykke ikke kommer sam
men igen, hvor de har siddet fra fabrikkens side, de
skal kunne byttes ganske vilkårligt om.
Hjørnebånd til rammer med hamborgerhængsler
nedlægges kun, når dette særligt forlanges, da det for
dyrer beslåningen. Dette burde imidlertid altid finde
sted, - at hjørnebåndene blev nedlagt, - da nedlæg
ningen bevirker, at stivheden i rammen bliver væsent
lig større, og jernet ruster ikke så hurtigt, i særdeles
hed hvis man anbringer hjørnebåndene på rammens
indvendige side, hvilke altid bør gøres på sammen
koblede rammer.
Rammer, der er beslået i hinanden (sammenkob
lede), kan ligge enten i samme fals, som vist i fig.
993, eller i hver sin fals, se fig. 994. Den inderste
543