141 / 507
/
■
Fig. 984a.
lægges farve under beslaget. Rammerne stryges smig
på kanterne med rubank. Forkanten må have så meget
smig, at den går let fri, når rammen lukker op. Jo
smallere rammen er, desto mere smig skal forkanten
være, se fig. 984a.
I gamle dage blev hjørnebåndsbeslaget sømmet på
rammen, og stablerne var »rumpestabler«, der blev
slået ind i kanten af karmene. På det tidspunkt var
det også almindeligt, at karmene blev beslået i bygnin
gen, efter at de var indsatte. Dette havde mange
ulemper, karmene blev slået løse, rammerne var ikke
nemme at komme til at passe i karmen. På vinter
dage med is og sne kunne den slags arbejde selvsagt
ikke laves ordentligt. Nu bliver alle vindueskarme be
slået på værkstedet, hvor man har alle muligheder for
at lave et bedre produkt, og under meget mere be
hagelige former, bl. a. med hensyn til lys og varme
o. s. v.
Hjørnebåndsbeslag bliver nu skruet på, og stablerne
er indstukne i kanten af karmen. En overgang brugte
man mønjeret beslag og rundhovedet jernskruer, nu
bruger man galvaniseret beslag og galvaniseret flad-
hovede skruer, dette giver et bedre og mere holdbart
produkt.
Når rammerne er strøget smig, indhugges et num
mer i bagkanten af rammen lige ovenover det øverste
Fig. 984b.
Vinduesbeslåning.
Beslåning af vinduesrammer er en tillidssag i mere
end én betydning. For det første må beslaget sættes
forsvarligt på. Bl. a. må man passe på, at stabelstif
terne er indsat alle steder, således at rammerne ikke
kan falde ud, dette har fundet sted og kan forvolde
frygtelige ulykker. Dernæst må rammerne have den
tilstrækkelig »luft«, ellers bliver der for meget efter-
hjælpning i bygningen, og dette kan koste mange
penge. Ved tilstrækkelig luft menes, for almindelige
vinduesrammer ca. 3 millimeter i forkanten og godt
3 millimeter forneden ved understykket.
F o r i n d e n b e s l å n i n g e n p å b e g y n d e s , s k a l k a r m e o g
r a m m e r v æ r e g r u n d e t , e r d e t t e i k k e t i l f æ l d e t , m å d e r
541