25 / 507
opbevares i en dertil indrettet reol, hvor de er i sik
kerhed.
Sammenlægningen.
Når det hele er skåret, begynder sammenlægningen,
idet der ikke her er anvendt schattering eller skyg
ning ved brænding. For at få alle de utallige større
og mindre stykker rigtig placeret i det store felt, læg
ges det på en tegning. Herved har man hele tiden
kontrol med, at der ingen forskydning finder sted.
Hvert stykke lægges i lim på sin plads i tegningen.
Sammenlægningen er naturligvis den mest inter
essante del af arbejdet, idet man nu, efterhånden som
det skrider frem, ser hvorledes virkningen og resulta
tet af det store arbejde bliver. Man har som regel den
glæde, at det virker smukkere i træet end i tegningen.
Det sker dog, at enkeltheder bringer skuffelser, at en
farve ikke svarer til forventningen. Dette kan dog
nemt ændres, idet man ved mangfoldiggørelsen har
beregnet en tegning hertil, og man skærer nemt et
andet stykke, som da i form passer lige så nøje som
det første. Og således kan man iøvrigt forholdsvis
nemt foretage ændringer i større udstrækning, om det
er nødvendigt.
Når hele indlægningen er sammenlagt, limes et
stærkt papir over hele feltet. Derefter lægges det i
presse en tid. Og når det er så tørt, at papiret kan
holde det sammen, skrabes tegningen af undersiden.
Og hermed er indlægningen færdig fra dekupørens
hånd, snedkeren påfinerer den og giver den over
fladebehandling.
Der udføres dekupørarbejder af betydelig større
mål end det her beskrevne felt. Til vægge sker det
f. eks., at man kun deler fladen i bredden, så felterne
når fra gulv til loft, i en bredde af ca. 1 meter. Men
som regel er indlægningen her ikke så rigt detailleret.
Teknikken er i alt væsentlig den samme som ovenfor
beskrevet.
Fig. 655. Vægdekoration i grønlandsskibet »Umanak«, teg
net af malerinden Helga Bruun de Neergaard, udført af
Gyde Jensen.
427