29 / 507
fra stregen, så stikker man ned midt mellem de 2
første stik og på denne måde fortsætter man at stikke
ned, indtil de overflødige ender er stukket helt af.
Skal man dreje profiler, kan det enten gøres med
mejsel eller rør, eller en kombination mellem begge
disse værktøj, samt forskellige andre værktøjer, plat
stål, skrabestål o. lign.
Rundstaf og hulkehle er vel de grundformer, der
på varierende måder går igen i alle drejede emner.
Rundstaffen udføres som regel med mejslen, idet
man drejer med det stumpvinklede hjørne af denne,
begyndende med fasen af mejslen liggende fladt ned
fra midten af det rundtdrejende emne. Med en jævn
bevægelse løfter man det spidsvinklede hjørne af
mejslen og drejer ned i træet med det andet; når skæret
af mejslen står vinkelret på emnet, er den ene halvdel
af rundstaffen færdig, og man vender mejslen og fore
tager samme bevægelse til den anden side.
Hulkehlen drejes med røret, og her begyndes oppe
fra og drejes også med en jævn bevægelse ned mod
midten, først fra den ene side, så fra den anden, og
dette gentages så mange gange det er nødvendigt for
at få den ønskede bredde og dybde af hulkehlen. Når
arbejdet er drejet færdigt, pudses det ved at holde
sandpapir mod det roterende emne og med jævne og
rolige bevægelser føre sandpapiret frem og tilbage
for ikke at få fremtrædende sliberidser. Ved drejning
af mindre emner, f. eks. skuffeknapper, æggebægre
el. lign., er det praktisk at fæstne materialet i en hul
patron eller spænde det op i centrerpatron. Her har
man mulighed for at dreje emnet færdigt og pudse det
med sandpapir, og emnet er helt færdigt, når det bliver
stukket af enten med mejsel eller platstål.
I det ovennævnte er omtalt drejning i langstræ eller
Fig. 661.
Fig. 662.
endetræ. Drejning af emner i sidetræ, f. eks. plader og
skåle og tallerkener o. lign., foregår væsentlig ander
ledes. Her arbejder man i størst mulig udstrækning
med rør, og hvor det ikke er muligt med skrabestål.
Resultatet bliver såvel her som for alt andet drejer
arbejde bedst, når værktøjet skærer frem for at skrabe.
At give en helt nøjagtig beskrivelse af fremgangsmå
den ved drejning i sidetræ er ikke helt let, men som
eksempel kan her tages fremgangsmåden ved drej
ning af en skål i en enkel form (se fig. 661 og 662).
Først bliver træet svejfet rundt, 5-10 mm større
i diameter end skålen skal være i færdigmål. Dernæst
skrues emnet fast på en skruepatron. Her gælder det
som altid, at anlægget skal så tæt som muligt på det
sted, man skal dreje. Når man skal dreje ind til centrum,
skal anlægget være lidt under dette. Bunden på skålen
bliver nu drejet plan, først ved at føre røret frem og
tilbage til centrum et par gange, dernæst drejes glat
og lige med et skrabestål og pudses færdig med sand
papir. Så skrues skålen fast på et plan med 3 skruer,
således at den sidder ekstra godt fast. Skålen har jo,
som det fremgår af billedet, form i retning af en
rundstaf. Det smukkeste resultat nås ved så godt som
helt at bruge drejerør til skrubning såvel som færdig
drejning. I modsætning til langstræ drejer man her i
sidetræet fra mindste diameter af formen på rund
staffen nedefra og mod største diameter. Indvendig
begynder man med drejerøret ligesom ved drejning af
bunden. Når man er kommet et stykke ind i træet,
må man benytte en anden metode, idet man må be
gynde lige ved centrum og dreje en spån af ned mod
og ind mod centrum, tager værktøjet fra, begynder et
lille stykke længere ude, drejer spån af igen ind mod
midten og ned mod den ønskede dybde af skålen; så
dan bliver man ved, til den ønskede størrelse og dybde
af skålen er nået. Indvendig i bunden af skålen kan
man dreje færdig med skrabestål. Skålen er færdig
til pudsning og den kan videre behandles med lak
eller olie.
431