35 / 507
sidste navnlig til »belægning«, d.e. afslutning eller
indramning fra hul til hul af den flettede flade.
Det almindeligst anvendte
flettemønster,
der som
nævnt stammer fra Kina eller Indien, består af vinkel
ret på hinanden krydsende dobbeltrækker af fletterør
og enkelt løbende diagonalrør, som afskærer hjør
nerne af de store mellemrum og danner 8-kanter af
disse - som vist på fig. 671.
Systemet anvendes stadigt til møbler. Det er stærkt
og de enkelte rør kan vanskeligt forskubbe sig. Det
ene rør holder det andet på plads. Undertiden bruges
et forenklet fletværk uden diagonaler, men herved op
står fare for, at rørene forskubber sig, ligesom styrken
svækkes.
Til rent dekorativt brug kan frit anvendes ethvert
mønster, der ikke kræver konstruktive hensyn. En
mangfoldighed af mønstre er kendte.
Ved den almindeligt anvendte enkeltfletning er der
altid den større eller mindre géne, at den rå bagside
af rørene kommer til syne, på en stoleryg eller under
et armlæn. Derfor vil man undertiden se den såkaldte
dobbeltfletning anvendt; den består af to lag flettet
samtidigt på hver side af rammen, således at der dan
nes en imaginær tykkelse.
Herved kommer man desuden over den vanskelig
hed, der ligger i de synlige huller og rørender, hvis
disse da ikke er skjult i en not, der er dækket af med
en liste; men - der er det men, at det ved dobbelt
fletning er vanskeligt at rengøre mellem de to lag, og
de vil dække noget for hinanden, hvorved det klare
mønster kan ventes sløret.
Rørfletningen kan udføres i løse rammer, det er
den bekvemmeste fremgangsmåde for fletteren, men
hvis f. eks. et løst stolesæde skal have den nødvendige
styrke, bliver rammen let for bred og det flettede areal
tilsvarende mindre. Derfor flettes oftest direkte på
møblet og hullerne må da bores efter forskellige sy
stemer - efter behov.
En vanskelighed ved rørfletning vil opstå, hvis
fladen er uregelmæssig og ikke tillader det samme
antal huller overfor hinanden. Et firkantet sæde i en
stol er som regel bredest fortil, en firkantet ryg er
bredest foroven. Man kan overvinde vanskeligheden
ved simpelthen at gøre afstanden mellem hullerne
større eller mindre, hvilket naturligvis får indflydelse
på mønstrets karakter, det bliver svagt vifteformet.
Det er nødvendigt at erindre sig, at huldiameter,
hulafstand og rørbredde, der ønskes anvendt, må rette
sig efter den synsvirkning, man ønsker at opnå og den
styrke eller bæreevne, man ønsker at f. eks. sidde-
fladen skal få.
Huldiameter svarende til alene den anvendte rør
bredde går ikke. Ved 8-kants fletning skal flere rør
passere samme hul, og det kræver naturligvis større
huldiameter, fra 3 til 4 mm, ved anvendelse af nr. 2
og 3 og til belægning nr. 4.
Boring af huller foretages almindeligvis af snedke
ren og må foretages med stor nøjagtighed, efter ska
belon og med samme indbyrdes afstand. Hvor yder
ligt boringen kan gå til rammens kant afhænger af
træets styrke, men det må erindres, at hulboringen
medfører en stor svækkelse og trækpåvirkningen af
det smalle stykke, der bliver tilbage mellem huller og
kant, kan være overordentlig stor, afhængigt af flette
mønstrets karakter. Et rørflettet sæde kan jo desuden
blive belastet med op til 100 kg eller mere.
Det er sædvanligt at lave en fals - for at få flette
arbejdet i niveau med ramtræets overflade. Dens
bredde og dybde bestemmes af hulafstanden til kanten
og fletterørets tykkelse (0,5-0,8 mm). Hullerne bores
umiddelbart op til falsens inderside.
Ved hulinddelingen kan man følge to systemer.
A: hullet bores i geringslinien. B: hullerne bores fra
hver side, så tæt til hjørnet, at afstanden mellem dia
gonalrørene stadig holdes konstant. Ved system A
fylder fletningen også rent synsmæssigt hjørnet ud.
B virker konstruktivt rigtigere ved, at geringslinien
holdes fri. Anvendelsen af belægningsrør forudsætter,
at system A følges.
Huller i stolesarge kan enten bores vinkelret igen
nem eller skråt ud gennem indersiden, hvis materialet
er tilstrækkelig stærkt, eller skiftevis vinkelret og lidt
skråt, hvis der er tvivl om materialets styrke. I begge
tilfælde kan man lade hullerne udmunde i en notgang,
som optager og dækker rørene.
På steder hvor hullerne udmunder synligt, f. eks.
på stolerygge, -sider, sengeender o. lign., kan man
ligeledes lade hullerne ende i en notgang, som da efter
fletningen må dækkes af en indfældet liste, eller -
hvilket er det almindeligste - lade hullerne være gen
nemgående og fastpløkke rørenderne med pløkke af
samme træ som møblet, og, når limen er tørret, af
skrælle pløkke og rørender, hvorefter der kan pudses
glat. Ved dobbeltfletning bores vinkelret igennem, og
der må være fals på begge sider.
Hulkanterne og de indvendige rammekanter må
helst være brækket noget for at forhindre, at rørene
gnaves over mod skarpe kanter.
Det egentlige flettearbejde, som iøvrigt bør over
lades den fagligt uddannede arbejdskraft, foretages
med helt tørre rør og - som allerede nævnt - helst
28
437