![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0040.jpg)
Fig. 678 a. Alm indeligt sæde, stillesnøren, den første og vig
tigste, er vist dobbelt.
Fig. 678 b. En detaille af snøring visende en almindelig snø
ring med dobbeltstillesnøre.
kendt ikke være scherting i bunden, men ellers hører
det absolut hjemme på et 1. klasses polstermøbel.
Fjedre.
Disse placeres som nævnt over krydset på 2 gjorde.
Der sys 6 sting på hver fjeder med en godt vokset,
dobbelt 4 løbet hampegarn. Låsen på fjederen pla
ceres så de absolut ikke er i vejen ved snøringen.
Snøring ses fig. 678 a-b.
Snøringen er i høj grad individuel, føjende sig efter
modellens, mesterens eller måske kundens særlige tarv
og ønsker, som må forberedes i snøringen, men visse
ting kan dog regnes som almen gyldige regler:
Stillesnøren, den første snøre der tages og den vig
tigste, bør være dobbelt fra forkant og til 3. række
(se fig. 678 b).
Fjedertråden bør ikke støde helt sammen i bag
kanten, da det nemt forårsager, at sædet vil slingre
eller »køre«.
I en fagbog bør man vel vise hvorledes man kan
snøre forkanten for sig selv. Det praktiseres næsten
ikke, det er alt for tidskrævende og slutresultatet ikke
særlig mærkbar (se fig. 679).
Som lærred over fjedrene anvendes en 10-12 ouz
fine hessian. Der sys godt over fjederkanten, hjør
nerne sys, 4 stik over hver fjeder. I faconen anvendes
blår, enten 100 pct. eller blår i bunden og et blød
gørende materiale over, f. eks. vegetabiler, kokos,
fiber eller krølhår. Som lærred over faconen anvendes
en 5-7 ouz. faconlærred. Ved forarbejdning af fa
conen bør tilstræbes at gøre denne så jævn som mulig.
Gennembindingerne skal således ligge tæt og regel
mæssig. Ved at stikke dobbeltspidsen lige ned, selv
om den skal gå gennem en gjord, og selvfølgelig
undgå at få fjedre og snøregarn ind i løkken, opnår
man en jævn og god gennembinding. Sidekant og
bagkant sys af, mindst een gang, og forkant mindst
to gange.
Faconens tykkelse når den er færdigforarbejdet er
ca. 5 cm på midten og 3 cm i kanterne.
Faconen er, som navnet siger det, den der påvirker
sædets udseende.
Forpartiet kan forarbejdes på forskellig vis, se
fig. 680.
Borlé:
Borlé er en stoppet kant, der anvendes mange
steder.
Armborlé giver armen den ønskede form.
Pudeborléer som vist ved forarbejdning af forloren
pude, fig. 680 B.
Til 3-delt sofasæde kan der anvendes borléer. Til
at give den overpolstrede ryg en blød afslutning mod
bagtøjet kan anvendes borléer og ved polstring af
puder med fjederindlæg er borléer særdeles anven
delig.
Som stoppemateriale i en borlé kan anvendes:
Træuld, blår, vegetabiler, kokos, fiber eller krølhår,
afhængende af hvor borléen skal placeres og hvor
meget der må ofres på sagen.
Sædet: Facon.
Fig. 679. Sæde hvor forkanten er snøret for sig selv, med
fjederkant om forkantsfjedrene uden forbindelse med det
øvrige sæde.
442