Fig. 688. Her vises, hvorledes man ved hjælp af udskårne
lameller i skummateriale meget nemt kan danne ryggen i
den ønskede facon.
Fig. 689. Ryggen er nu klar til dækning med skumplade.
446
grad til serieproduktion, da man kan få materialerne
støbt i de ønskede faconer og således sparer en del
arbejdsløn, men formene til at støbe skummaterialerne
i er temmelig kostbare, så man skal op på et ret stort
antal, før det er rentabelt.
Gennemgang af de almindelige polstrermaterialer.
Møbelstel.
Møbelstel kan stort set deles i to grupper, dels til
overpolstrede møbler, hvor kun benene er synligt
træ, og dels til møbler, hvor en væsentlig del træ er
behandlet, som oftest armene, sarge og dele af ryg
gen. Stel til overpolstrede møbler udføres fortrinsvis
af bøgetræ, der er robust og billigt materiale. Stel til
møbler med synligt træ udføres som regel således, at
de dele, der er skjult af polstringen, er af bøg, og kun
den synlige del er af ædlere træsorter.
Med den ændring af polstrerteknikken som frem
komsten af skummaterialer og gummigjorde frem
tvinger, får stålstellet sin renæssance, da dette, ved
påsyet lærred, danner det ideelle, plane og slanke
grundlag for opbygning af de ønskede former. Stål
stellet forener her lethed, holdbarhed og prisbillighed
med en forenklet fremstillingsteknik.
Gjorde.
Til fremstilling af gjorde anvendes hamp, der er
stængeltaver af hampplanten. Den bedste hamp kom
mer fra Italien, men dyrkes også i Jugoslavien, Rus
land, Canada og enkelte andre lande. Hampplanten
trækkes op med rod, og efter tørring og rensning
bliver det røddet, hvilket vil sige, at stænglens træ
dele ødelægges ved en forrådningsproces, denne øde
læggelse må endelig ikke ske for tavernes vedkom
mende. Behandlingen kræver stor fagkundskab. Efter
rødningen brydes hampen, hvorefter den skættes eller
hegles og spindes, så er den klar til vævning af gjorde,
hvilket foregår fabriksmæssigt. I tidligere tider havde
man såkaldte rebslagergjorde, der var fremstillet i
hånden. Disse gjorde var kendt for deres holdbarhed.
Fjedre.
Førhen anvendte man udelukkende den såkaldte
vandhærdede eller vandvalsede thomastråd, der træk
kes af et ulegeret kulstofstål. Den anvendes i dag
til de almindelige møbelfjedre, der ikke kan efter-
hærdes. Trådværkerne overvejer helt at lade denne
trådkvalitet udgå. I stedet for anvendes nu en såkaldt
patenteret tråd. Patenteringen er en speciel varme-
proces, som tråden gennemgår under trækningen.
Tråden løber gennem en ovn, hvor den opvarmes til
omkring 1000° C og afkøles derefter ved at løbe