Previous Page  50 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 50 / 507 Next Page
Page Background

B I L L E D S K Æ R E R I

Fig. 692. Billedet viser en dansemaske fra A frika. Trods

negerens stærke sans fo r rytme er det helt moderne i formen,

de bløde form er og glatte flader giver et behageligt indtryk.

Arrene i panden er med en negers syn en raffineret prydelse,

som fremkommer ved et snit med en kniv; i såret indgnides

aske, og arret står da vedblivede som en ophøjet kant. Fiår-

prydelsen virker meget dekorativ med skålen øverst. Træ­

sorten, der er glatvokset, er uden årer, der ellers ville have

forstyrret den rolige virkning og indtryk.

(Efter Carl Kjersmeier.)

Kunsthåndværk! Ja, i høj grad et kunsthåndværk,

som gennem århundreder af dets fingernemme udøvere

har sat sit præg på tidernes skiftende moder, ved ud­

smykning af alt hvad man syntes kunne beprydes med

motiver, fra fantasiens verden til efterligning af dyr,

mennesker, blomster m. m.

Lige fra menneskehedens fjerne barndom, hvor flin-

tekniven var det første redskab, og gennem de mange

forskelligartede epoker af år, hvor mennesket har følt

en indre trang og tilfredsstillelse, ved at udføre noget

smukt og særegent, som daglig kunne glæde og for­

nøje og ved sine motiver samtidig kunne virke belæ­

rende for eftertidens beskuere, har menneskenes virke­

lyst, fra de gamle kulturer og op til vore dage, efter­

ladt en rigdom så stor og rig, og hvem der vil, kan blot

ved at se på disse let tilgængelige ting, glæde sig over

disse for menneskeheden så værdifulde kunstskatte.

Fra de primitive negerstammer i Afrika findes der

utallige udførte skærearbejder som vidner om en virke­

lyst til at udforme træet alt efter fantasi og overtro,

som spiller en stor rolle blandt disse, det være sig

pynteting som hovedprydelser, dyre-fetisch figurer,

dansemasker m. m.

Om de mange forskellige stilarter, som i de senere

århundreder er blevet brugt, kan nævnes gotikken, med

de karakteristiske spidsbuer stræbende mod himlen,

og mest brugt ved udsmykning af kirker. Barokken

med de kraftige, svulmende former, Ludvig d. XVI,

renæssancen og rokokoen med det lette og yndefulde

ornamentik.

Træsorter.

Træsorter, som er lette at skære i, er lindetræ, ka­

stanie, retvokset birk, italiensk valnød og mahogni.

Dansk bøgetræ egner sig især til stole, det er en fast

og noget sej træsort, som udmærker sig ved sin egen-

artethed i veddet. Særdeles velegnet til støbemodeller

og klicheer er pæretræ, en fast og tætåret træsort og let

at skære i.

Ibenholt, buksbom og palisander er meget hårde træ­

sorter, men kan med deres skønne strukturer, farver

og tætte porer i træet, give særdeles smukke resultater,

såvel på flader og rundinger. Efter slibning med fin

sandpapir påføres olie og nuancerne træder da rigtigt

frem i træet.

Værktøjet.

Det er jo indlysende, at man for at kunne udføre et

godt stykke håndværksarbejde må arbejde med en in­

tens interesse for det, man udfører, glæden og tilfreds­

450