56 / 507
Fig. 719.
Fig. 720.
Fig. 721.
Fig. 722.
giver objektet i to eller flere adskilte billeder, der til
sammen danner den ideelle arbejdstegning, idet man
direkte kan aflæse målsætningen på papiret.
Fig. 721. At projicere vil sige at »kaste vinkelret
ind på«, som for eksempel et lysbilledapparat. Teg
ningen udføres på den måde, at der kastes forskellige
punkter af den genstand, der skal afbildes, ind på et
eller flere på hinanden vinkelrette planer. Ved at for
binde punkterne med linier, får man et billede af gen
standen. Fig. 721 viser et punkt, som er projiceret ind
på flere planer. For at forstå genstandens form helt,
må man vide, hvorledes den ser ud fra alle sider. Den
skal tegnes forfra (lodret plan), set fra oven (vandret
plan) og set fra siderne (sidebilleder, som også er lod
rette planer). De lodrette planer kaldes også opstalter.
Den ting, der skal afbildes, kan have en vilkårlig af
stand fra papiret, men i praksis ser man bort fra dette
forhold, og tænker sig at genstanden er »lagt« ned på
planerne (papiret). Teoretisk står planerne vinkelret
på hinanden, skæringslinien mellem billedplanerne kal
des projektionsaksen, og man tænker sig planerne
drejet om denne akse (skæringslinie), til de falder helt
i samme plan.
Fig. 722 viser et eksempel på, hvorledes en æske
projiceres ned på lodret og vandret plan, samt ind i
sidebilledet.
Som hovedregel gælder, at alle linier, der står vin
kelret på et plan, afbildes som et punkt i det pågæl
dende plan.
En linie, der er parallel med planet gengives som
een linie.
Fig. 723 viser førnævnte kasse, idet planerne er
drejet om projektionsaksen til de falder i samme plan.
Fig. 724. Hvis en linie ikke er parallel med nogen af
planerne, må den drejes, til den er parallel med et
plan, idet den ellers ved projicering vil vise sig i for
kortning. Da en projektionstegning er en arbejdsteg
ning, skal alle linier kunne ses i sand størrelse i et af
planerne. I mange tilfælde kan man nøjes med at tegne
genstanden i sidebilledet, men såfremt et vandret plan,
et lodret plan og et sidebillede ikke er tilstrækkeligt
til at give de nødvendige oplysninger om genstandens
dimensioner, må man benytte et hjælpeplan.
Fig. 724. Hjælpeplanet placeres således i forhold til
genstanden, at den kant, der ikke kan afbildes på det
lodrette eller det vandrette plan i sand størrelse, kan
ses i hjælpeplanet i sand størrelse. Det vil altså sige,
at hjælpeplanet må anbringes parallelt med den kant
eller linie, som ønskes set i sand størrelse.
Målestoksforhold.
Fig. 725. Det er ikke alle genstande, der er så små,
at man kan afbilde dem i hel størrelse på et stykke
tegnepapir. Man sætter derfor målene ned i et givent
456