58 / 507
måleforhold - for arkitekttegningers vedkommende
som regel 1:100, 1:50, 1:20, 1:5 og 1:2. Når man
kender målestoksforholdene, kan man måle på teg
ningen og hurtigt udregne de virkelige mål.
Skrå afbildning.
Projektionstegninger er som førnævnt kun arbejds
tegninger, uden nogen rumlig virkning. Da man i visse
tilfælde kan have brug for en nem og hurtig måde at
anskueliggøre genstandes form på, kan man anvende
den såkaldte skråprojektion. Den giver et pålideligt
billede af det, der skal afbildes, og har ydermere den
fordel, at målene kan aflæses direkte på tegningen.
Som regel udføres skråprojektion således, at alle fron
tale linier afbildes i sand størrelse, mens man vælger
en vilkårlig retning og længde på de indadgående
linier. Det vil dog være praktisk, at de indadgående
linier vælges i halv størrelse, dels giver den halve
længde et billede, der ser naturligt ud, og dels lettes
målaflæsningen.
Fig. 726 viser et eksempel på en kasse tegnet i skrå
projektion. Det lodrette billede tegnes i sand størrelse,
og det er bekvemt at vælge kantretninger med en 45°
trekant. Ud ad kantretningerne afsættes kassens
længdemål i halv størrelse.
Fordelen ved denne og følgende metoder er, at alle
parallelle kanter gengives parallelle.
Aksonometri.
En lidt mere indviklet, men også synsmæssig mere
tiltalende metode, er den aksonometriske afbildning.
Et aksekors angiver kantretningerne, og korset kan
have en ganske vilkårlig stilling, men for at undgå
nogle temmelig vanskelige konstruktioner, som det vil
føre ind på, vælger man en aksestilling, der lader os se
alle tre kantretninger under en ensartet forkortning,
nemlig en indbyrdes vinkelstilling på 120°.
Fig. 727. Ud ad aksekorsets grene afsættes nu alle
kassens mål i sand størrelse, og man får et rumligt
billede, som ganske vist ikke er perspektivisk rigtigt,
men meget anskueligt. Denne form for aksonometri,
kaldes isometri. Iso betyder lige stor. Ved konstruk
tionen er det et godt hjælpemiddel at benytte en tre
kant med vinkler på 30°-60°-90°.
Perspektivtegning.
Det teoretiske perspektiv er meget omfattende, og
der er skrevet talrige værker om emnet gennem tider
ne. For håndværkeren gælder det i højere grad den
praktiske anvendelse fremfor teorien, og derfor skal
der i det følgende kun vises et par af de mest anvendte
metoder, hvorved selv temmelig vanskelige opgaver
kan løses.
For de, der måtte ønske at uddybe perspektivlæren
yderligere, kan henvises til den omfattende litteratur
om dette emne. Litteraturfortegnelse bagest i dette
afsnit.
Det perspektiviske billede er karakteriseret ved, at
alle parallelle linier sigter mod et fælles, uendeligt
fjernt punkt, der kaldes liniernes retningspunkt. I det
nedenfor anførte skal kort redegøres for de principper,
som ligger til grund for den perspektiviske konstruk
tion.
Man skelner mellem frontperspektiv og X-perspek-
tiv.
Billedtavlen er det plan, man tegner.
Hovedpunktet P er punktet lige ud for øjet.
Hovedvertikalen er en lodret linie gennem P.
Horisonten er en vandret linie gennem P.
Grundlinien er billedtavlens underste kant.
Distancen er afstanden fra øjet til billedtavlen.
Distancepunktet er det i billedtavlen nedlagte øje
punkt.
Sestråler er rette linier gennem øjepunktet.
Frontlinier er linier i objektet, som er parallel med
billedtavlen.
Retningspunkt for parallelle linier er skæringspunk
tet mellem billedtavlen og en sestråle i liniernes ret
ning gennem øjepunktet, fig. 728. V er retningspunkt
for alle linier parallelle med AB og CD. H er retnings
punkt for alle linier parallelle med BC og AD.
Fig. 729. Delingspunkt er ved frontperspektiver ret
ningspunkt for diagonaler og andre linier, der dan
ner en vinkel med billedtavlen på 45°. Linier, der er
vinkelret på A, får retningspunkt i P.
Valg af den rette distancestørrelse er af stor betyd
ning for billedets sandfærdige karakter. Hvis distancen
er for stor, bliver billedet uden tilstrækkelig dybde -
for fladt.
En for kort distance overdriver dybden i billedet.
Det er en almindelig regel, at distancen skal være tre
gange så stor som den største udstrækning målt fra P.
Målet skal tages henholdsvis vandret eller lodret ud
til billedets vandrette eller lodrette grænse.
Ved konstruktion af interiører, anvender man dog
oftest en distance på to gange billedets største ud
strækning fra P, idet man på denne måde opnår en
kraftigere rumvirkning.
Frontperspektiv.
Frontperspektiv anvendes først og fremmest til
linier og planer, der er parallel med og vinkelret på
billedtavlen, og er derfor velegnet til interiør-tegninger.
For at kunne tegne perspektiv af en genstand, er det
nødvendigt at kende dens vandrette og lodrette pro
jektioner. I praksis tegnes perspektiv på følgende
måde.
458