![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0062.jpg)
mest af den enkeltes talent og individualitet. Her skal
kun anføres enkle retningslinier.
Det er en uskik at nusse tegningen til med kradse
rier for at tilstræbe en vis stoflig virkning. Man opnår
kun, at tegningen virker »ulden« og rodet - og det
egentlige tilsløres. Skal der være en eller anden form
for skravering, bør det være rene parallelle streger.
Akvarelmaling kan give udmærkede resultater, men
kræver en del øvelse. Farven er, hvis den ikke holdes
våd i sammenstrygningen, tilbøjelig til at skjolde.
Hvor det gælder farvelægning af større flader, er det
fordelagtigt at holde tegnebrættet skråt, så farven
»løber« ned over papiret.
Dækfarver giver oftest meget hårde virkninger, men
man kan opnå fine koloristiske virkninger, blot skal
man være opmærksom på, at man ikke anvender for
mange kulører sammen.
Farveblyanter skal være spidse, og farven skal
lægges på i ensartede, parallelle streger, idet man tryk
ker blyanten fast mod papiret, ellers bliver farvevirk-
ningen vag og interesseløs.
Fig. 733, 734 og 735 viser et skab, henholdsvis i
retvinkelprojektion, isometri og frihåndsperspektiv. I
sidstnævnte tilfælde er frihåndstegningen bygget over
X-konstruktionen.
J
Fig. 733.
Litteraturhenvisninger:
Vejledning i projektionslære, særlig til brug ved de Tekniske
Skolers dagundervisning. A f H. Johansen og L. Larsen.
V. Blom. Det perspektiviske billede. Dets forhold til det
maleriske billede og nogle metoder til dets konstruktion.
I kommission hos Th. Linds Efterfølger, Kbhvn.
C. V . Aagaard: Perspektivlæren i praktisk anvendelse. En
samling konstruktioner med forklarende tekst. - Findes
ikke i handelen, men fås ved henvendelse på Kunstakade
miets kontor, Charlottenborg.
462