54 / 507
Fig. 704.
Fig. 706.
Fig. 707.
Fig. 708.
Fig. 709.
fra et punkt; centrum. Afstanden fra centrum til peri
ferien kaldes radius. En ret linie, der forbinder peri
ferien på to punkter kaldes en korde. Hvis korden går
gennem centrum, kaldes den en diameter, og er følge
lig dobbelt så lang som radius. En ret linie, der rører
periferien i et punkt kaldes en tangent. Tangenten vil
altid stå vinkelret på radius til røringspunktet.
Cirkelperiferien opdeles i 360 lige store dele, der
kaldes grader °.
Fig. 705. To cirkler med samme centrum kaldes
koncentriske.
Fig. 706. To cirkler, der ikke har samme centrum
kaldes ekscentriske.
Forholdet mellem længden af en cirkels omkreds
og længden af diameteren betegnes ved det græske
bogstav jr (udtales pi), og er noget nær
eller 3,14.
Omkredsen udregnes således:
^
2
,
x diameteren.
Fladeindholdet af en cirkel:
X radius2.
7
Fig. 707. Når to rette linier overalt har samme af
stand er de parallelle.
Fig. 708. Når to rette linier skærer hinanden kalder
man det punkt, hvor de krydses, skæringspunktet.
Herved opstår fire vinkler, der tilsammen danner
360°. Hvis vinklerne er lige store, står linierne vinkel
ret på hinanden, og hver vinkel er da 90°.
Fig. 709 er en vinkel på 90°, og er en ret vinkel.
Fig. 710. En vinkel under 90° er en spids vinkel.
Fig. 711. En vinkel over 90° er en stump vinkel.
Fig. 712. To vinkler, der tilsammen danner 90°
kaldes komplementvinkler.
Fig. 713. To vinkler, der tilsammen danner 180°
kaldes supplementvinkler.
Hvor linierne i en vinkel mødes, kaldes punktet top
punktet, og linierne, der begrænser vinklen, kaldes
vinkelben. Hvis man forestiller sig at stå i toppunktet
er vinkelbenet til højre, højre vinkelben, og det andet
venstre vinkelben.
Fig. 714. En vinkel, der har toppunkt i cirklens cen
trum kaldes en centervinkel, og den er lige så mange
grader som den cirkelbue den spænder over.
Fig. 714. En vinkel med toppunkt i cirklens periferi
er en periferivinkel, og er halvt så mange grader, som
den bue den spænder over.
I en tangentvinkel er benene tangenter til en cirkel.
Når to figurer er fuldstændig ens i form og størrelse,
er de kongruente, og to figurer, der kan dække hin
anden ved at den ene drejes om en ret linie er symme
triske. Linien de drejer om kaldes symmetriaksen.
Fig. 713.
454
Konstruktioner.
Fig. 715. Et givet liniestykke kan deles i to lige store
dele ved at tage en radius i passeren, som er noget
større end halvdelen af liniestykket. Med A som een-