Previous Page  51 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 507 Next Page
Page Background

stillelsen får man i rigelig mål af, når man har magtet

opgaven. Betingelsen for et godt resultat er, at værk­

tøjet er i fineste orden.

Billedskærejern findes i mange forskellige former,

de mest brugte af disse er jern med de viste profiler.

Fig. 693. Profiler af jern.

Slibningen af disse er en vigtig faktor, man sliber i

olie eller petroleum. Fasen på jernets bagside skal være

lige, og indvendig stryges glat med forfladen af jernet;

til dette brug benyttes fine stene, f. eks. Arkansas

strygesten; man sliber indtil ægkanten er væk på begge

sider.

Den lige flade på ydersiden giver en let styring af

jernet, et stumpt jern er som en sløv kniv, vanskelig

at styre.

Udformningen af arbejdet.

Ved påbegyndelsen af et stykke arbejde må man

være klar over, hvilken form dette skal have. Det gro­

vere træ skæres først væk, og formen udarbejdes, indtil

de ønskede former efterhånden viser sig rigtige, for så

til sidst at renskære og glatte flader og snit.

Ved skæringen lægges venstre hånd, der fatter om

jernet, med håndleddet til støtte på arbejdet, og højre

hånd, der holder om skaftet, presser jernet gennem

træet. Er træet hårdt, bruges kniplen til at slå med.

Begge hænder skal være bag ved jernet, det er farligt

kun at bruge een hånd, jernet smutter let.

Har man ikke en bænk eller andet spændemateriale

til at fastgøre arbejdet med, kan man ved at lime dette

på et bræt, med papir som mellemlag, få et godt hold

på dette.

Fig. 695. Udført af den italienske billedskærer prof. Luigi

Frullini 18 38-1897 . Florentinsk renæssance. Datidens store

moderne træskærer, der skabte sig et verdensnavn ved sin

kunst, og som ingen nogensinde er kommet på højde med.

Udført med en overordentlig fin detaljering og finesser,

skåret så fint og elegant, at man skulle tro, det var udført

i guld og ciseleret, fuldendt behandling i form og linieføring;

enhver elsker af billedskærearbejde må kunne fryde sig ved

synet af sådan et mesterværk.

Efter skæringens fuldførelse presses en kniv eller

stemmejern imellem, og det vil let skilles ad.

Ved rundinger og flader er det lettere at bruge en

bugthøvl, en rasp og en fil, for til sidst at jævne med

sandpapir, som holdes på et stykke kork, der er formet

efter den form, man har udarbejdet.

Hvor grovere træ ønskes fjernet, bruges en knippel

til at slå på enden af skaftet med.

Vil man lave en profil i et stykke lige eller svagt

buet træ, er en kradser et nemt og et simpelt stykke

værktøj, som laves af to stykker træ. Imellem disse

spændes et tyndt stykke stål, f. eks. et stykke savklin­

ge, fast ved hjælp af skruer, som så kan tilfiles i den

profil man ønsker. Kradseren føres langs med kanten

og virker da som en fræser.

451