51 / 507
stillelsen får man i rigelig mål af, når man har magtet
opgaven. Betingelsen for et godt resultat er, at værk
tøjet er i fineste orden.
Billedskærejern findes i mange forskellige former,
de mest brugte af disse er jern med de viste profiler.
Fig. 693. Profiler af jern.
Slibningen af disse er en vigtig faktor, man sliber i
olie eller petroleum. Fasen på jernets bagside skal være
lige, og indvendig stryges glat med forfladen af jernet;
til dette brug benyttes fine stene, f. eks. Arkansas
strygesten; man sliber indtil ægkanten er væk på begge
sider.
Den lige flade på ydersiden giver en let styring af
jernet, et stumpt jern er som en sløv kniv, vanskelig
at styre.
Udformningen af arbejdet.
Ved påbegyndelsen af et stykke arbejde må man
være klar over, hvilken form dette skal have. Det gro
vere træ skæres først væk, og formen udarbejdes, indtil
de ønskede former efterhånden viser sig rigtige, for så
til sidst at renskære og glatte flader og snit.
Ved skæringen lægges venstre hånd, der fatter om
jernet, med håndleddet til støtte på arbejdet, og højre
hånd, der holder om skaftet, presser jernet gennem
træet. Er træet hårdt, bruges kniplen til at slå med.
Begge hænder skal være bag ved jernet, det er farligt
kun at bruge een hånd, jernet smutter let.
Har man ikke en bænk eller andet spændemateriale
til at fastgøre arbejdet med, kan man ved at lime dette
på et bræt, med papir som mellemlag, få et godt hold
på dette.
Fig. 695. Udført af den italienske billedskærer prof. Luigi
Frullini 18 38-1897 . Florentinsk renæssance. Datidens store
moderne træskærer, der skabte sig et verdensnavn ved sin
kunst, og som ingen nogensinde er kommet på højde med.
Udført med en overordentlig fin detaljering og finesser,
skåret så fint og elegant, at man skulle tro, det var udført
i guld og ciseleret, fuldendt behandling i form og linieføring;
enhver elsker af billedskærearbejde må kunne fryde sig ved
synet af sådan et mesterværk.
Efter skæringens fuldførelse presses en kniv eller
stemmejern imellem, og det vil let skilles ad.
Ved rundinger og flader er det lettere at bruge en
bugthøvl, en rasp og en fil, for til sidst at jævne med
sandpapir, som holdes på et stykke kork, der er formet
efter den form, man har udarbejdet.
Hvor grovere træ ønskes fjernet, bruges en knippel
til at slå på enden af skaftet med.
Vil man lave en profil i et stykke lige eller svagt
buet træ, er en kradser et nemt og et simpelt stykke
værktøj, som laves af to stykker træ. Imellem disse
spændes et tyndt stykke stål, f. eks. et stykke savklin
ge, fast ved hjælp af skruer, som så kan tilfiles i den
profil man ønsker. Kradseren føres langs med kanten
og virker da som en fræser.
451