47 / 507
igennem et blybad på ca. 500° C. Herefter trækkes
tråden, indtil den har den ønskede diameter og brud
styrke. En del af den nu anvendte tråd, f. eks. til
no-sag og efterhærdede møbelfjedre, er fremstillet af
legeret stål med passende indhold af mangan og sili
cium. Man opnår derved at få en tråd med større
sejghed og større modtagelighed for efterhærdning.
Trådens overfladebehandling har stor betydning for
rustfastheden. Den gammelkendte forkobring, der sta
dig anvendes til møbelfjedre, yder faktisk ingen rust
beskyttelse. Det er ingen elektrolytisk forkobring, idet
kobberlaget, der er meget tyndt, kun er påført ved at
dyppe trådrullen i et kar med kobbervitriolopløsning
under den sidste del af trækprocessen. Det må siges
at være en reminicens fra gamle dage, når man stadig
ønsker møbelfjedre i forkobret udførelse. En betyde
lig bedre rustbeskyttelse yder bonderiseringen, der
består af et overtræk af fosfat. Foruden rustbeskyt
telsen gør bonderlaget det, at tråden kan trækkes
med en glattere overflade, der især har betydning ved
springindlæg. Den bonderiserede overflade er grålig
indtil sort, og den danner et udmærket underlag for en
eventuel lakering. Den galvaniserede tråd er den, der
har den bedste rustbeskyttelse - dog forudsat at zink
laget er jævnt og ikke revnet eller afskallet. Langt
størsteparten af den galvaniserede tråd er udført efter
varmegalvaniseringsmetoden, idet tråden før sidste
træk føres igennem et bad med flydende zink, efter
at den også er ført igennem et kraftigt syrebad for
at rense overfladen. Både syren og den stærke varme
fra zinkbadet kan have en uheldig virkning på trå
dens holdbarhed, idet den ligesom bliver mere sprød.
Der er derfor sandsynlighed for, at galvaniserede
fjedre ikke har så lang levetid som f. eks. bonderi
serede. Nogle ganske få trådværker er nu begyndt at
fremstille elektrogalvaniseret tråd, hvorved de nævnte
kalamiteter skulle være undgået, ligesom der er sik
kerhed for, at zinklaget hæfter bedre til tråden.
Efterhærdning af fjedre.
Efterhærdning er egentlig et forkert ord, idet det
ikke er nogen hærdningsproces, der foretages, men
kun en opvarmning gennem længere eller kortere tid
til temperaturer varierende fra 200° C. Der er altså
slet ikke tale om en glødning og efterfølgende hurtig
afkøling. Normalisering var en mere rigtig benæv
nelse. Helt populært sagt sker der følgende:
Ved den kraftige koldbearbejdning, dels ved træk
ningen og dels ved formningen til fjedre, er ikke
alle stålets partikler, eller molekyler om man vil,
kommet til at virke i samme retning, nogle ligger
hulter til bulter og virker ikke i den fælles retning,
men modarbejder snarere hinanden. Ved en lagring
gennem længere tid ved almindelig temperatur, eller
Fig. 690. Her vises påsætning af pladen, der danner en jævn
og lækker overflade.
Fig. 691. En færdig model, der helt er bygget op i skum
materiale på jernstel.
447