![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0045.jpg)
brugbare materiale. Skumgummi er et let, blødt og
overordentlig elastisk materiale, der bevarer den en
gang givne form.
Moltopren.
Moltopren eller nylon skum er et kunstprodukt, der
fremstilles her i landet på tysk licens. Moltoprenen
er mere ensartet end skumgummien, hvis produktion
er afhængig af den i naturen forekomne latexmælk,
og naturen er jo som bekendt ikke så nøjeregnende
som den menneskelige skabte verden.
Moltoprenen, der som sagt fremstilles rent teknisk,
er fritaget for ukontrollerede tilfældigheder. Det er et
robust og absolut lugtfrit materiale - men det er lidt
mindre elastisk end skumgummien.
Skummaterialerne.
Skummaterialerne anvendes stort set på to måder.
Man kan indsende sine modeller i de ønskede former
til fabrikanten, der så enten støber eller tilskærer ma
terialet for en, eller man køber polsterpladerne og
skærer det selv til på værkstedet.
Tilskæring.
Tilskæring kan foretages med en stor saks dyppet
i vand eller med et barberblad, der ligeledes er gjort
vådt; men den eneste rationelle måde er at anvende
en speciel gummiskærer, den er uundværlig, hvis
man daglig anvender skummateriale.
Limning.
Limning er det væsentlige hjælpemiddel i forar
bejdning med skummateriale. Det vil ikke være rigtigt
her at anbefale en speciel lim. Der bruges i dag en
anden lim end den, der blev anvendt for et år siden,
og det vil sikkert stadig skifte. Spørg grossisten eller
fabrikanten, han har hele tiden føling med de sidst
forekomne og til de forskellige opgavers løsning bedst
egnede lime.
Gummigjorde.
Gummigjorde er meget værdifulde i udnyttelsen af
skummaterialernes egenskaber. Der findes forskellige
typer i handelen, nogle i afpassede mål, andre er søm
faste over det hele og kan opbevares som almindelige
gjorde. Hvilke gjorder man anvender er mere et
spørgsmål om priser end arbejdsmetoden. De i dag
eksisterende gummigjorde synes kvalitetsmæssig at
være lige gode.
Følgende billeder viser en lænestol, der i fremstil
lingen helt bryder med den konventionelle polstrer
teknik.
Det er et eksempel på individuel opbygning af en
skumgummistol. Skummaterialerne indbyder i høj
Fig. 686. Stålstellet har fået sin renæssance. Ved påsyning af
lærred har man et godt grundlag for skummaterialerne. Op-
spændt krydsfinér er også brugbart, men skummaterialernes
blødhedsgrad bliver ikke godt udnyttet på den hårde bund.
Fig. 687. Når lærred er påsyet jernstellet, kan polsteren klare
resten ved hjælp af skæreinstrumenter og lim.
445