44 / 507
Fig. 683. Et eksempel på en over
polstret ryg visende blandt andet
borléens anvendelse i bagkanten af
ryggen, fjedrenes snøring og læ r
redets placering, så det ikke hindrer
fjedrenes bevægelighed.
Heftning:
Hel eller halv »Carreaux«, se fig. 685. Hvor meget
der skal lægges til i stoutet afhænger af hvor dyb
man ønsker sin heftning. 7 cm til en hel og 3V2 cm
til en halv »Carreaux« er almindelig.
Tilskæring af st of o g læder:
Ved almindelig betræktilskæring kan man ikke
give almengyldige regler, da der altid er individuelle
forhold at tage hensyn til.
Ved læder kan som almindelig regel siges, at 1 m
stof å 130 cm bredde er lig ca. 20 fod2 læder.
Delinger:
At dele pekeringen op i flere stykker rummer ingen
problem. Om disse delinger ønskes dybe eller flade
er også uvæsentligt, fagmæssigt set, kun skal her
nævnes, at:
Fig. 684. Delinger.
A-deling er det, når delingen først foretages efter
at stoffet er påsat.
B-deling, når delingen først foretages, når man
har foretaget pekeringen, altså ovenpå stoutet.
C-deling, når delingen forberedes i faconen med
en nedsyning i denne.
A
Skumnylon o g skumgummi:
Med de nye materialers fremkomst er der kommet
et helt nyt syn på mulighederne for at tilpasse polster
møbler vor tids stil. De gamle materialer kræver visse
dimensioner som forudsætning for at opnå den blød
hed, der normalt forventes af polstrede møbler, med
plads til fjedre og stopning, jo mere plads jo blødere.
Vi blev vænnet til et nøje sammenhæng mellem det
voluminøse og det behagelige. Med de nye materialer
kan der opnås en høj blødhedsgrad i et sæde på
mindre end 10 cm tykkelse - en blødhedsgrad der
vanskelig kan opnås på under 25 cm i den tradi
tionelle polstring. De nye materialer giver mulighed
for at forarbejde en tynd bue og svejet ryg, der er
blød og behagelig uden en eneste knap eller indsyning
som hjælp for at fremkalde den ønskede facon. Det
er ikke for stærkt at sige, at med disse materialer er
der foregået en revolution inden for polsterfaget. Det
hele er sket så hurtigt, at vi stadig finder nye veje i
forarbejdningen med disse materialer. Men visse al
mengyldige regler kan dog allerede gives.
Da det væsentlige ved forarbejdning med skum
materialer er en stærk udviklet limeteknik og et jævnt
underlag, vil man se, at et jernstel, hvorpå man kan
sy lærred, der er et særdeles velegnet grundlag, har
fået en renæssance. På de viste billeder ser man hvor
ledes lærred danner grundlaget for hele ryggens op
bygning. Lærred bør afgjort være en god, svær kva
litet, helst »Tarpavling«. Når grundlaget således er i
orden, kan man ved hjælp af skæreinstrumenter og
lim lave hvad som helst, man måtte ønske.
Fig. 685. A: En halv carreaux. B: En hel carreaux.
Skummateriale og gummigjorde.
Skumgummi.
Skumgummi er et naturprodukt, der fremstilles af
flydende kautschukmælk, den såkaldte latex, der blan
des med forskellige kemikalier og piskes til skum i
store røremaskiner, hvorefter det hældes i forme.
Efter vulkanisering, vaskning og tørring har vi det
444