39 / 507
M Ø B E L P O L S T R I N G
Om møbelpolsterfaget er der her forsøgt en kort
introduktion. En opsummering af den viden der dan
ner grundlaget for vor opfattelse af 1. klasses polster
arbejde i dag, dog ganske klar over, at der er mange
måder at forarbejde polstrede møbler på og at de for
skellige værksteder kan have varierende måder at nå
et godt resultat.
Kan forskellen være stor fra værksted til værksted
er den givet større de forskellige lande imellem. Ældst
i Europa er vort fag vel nok i Frankrig og Italien, der
fra er det vandret til os via Tyskland. Den måde
polstrede møbler fremstilles på i England er i sit væsen
meget forskellig fra den såkaldte tyske måde, som vi
i Skandinavien har lært af de valsende naver fra før
den 1. verdenskrig. En meget summarisk vurdering
af de to polstermåder kan gøres således:
Tysk polstring - og således også den skandinaviske
- er meget pertentlig. Den håndværksmæssige for
arbejdning er meget grundig og i sin yderste kon
sekvens tung og omstændig, medens materialerne,
selv på absolut 1. klasses værksteder, er ringe set med
engelske øjne. I engelsk polstring er materialernes
kvalitet så afgjort det væsentlige og af en grad som
en dansk polstrer har svært ved at forestille sig, hvis
han ikke har haft direkte føling med det. En kort
gennemgang af arbejdsprocessen på et engelsk
polstrerværksted i dag, belyser klarest, hvad jeg
mener:
Man gjorder f. eks. så tæt som overhovedet muligt
på begge leder med en gjord så fast, at det er næsten
umuligt at stikke igennem den, fjedrenes bæreevne
er fremragende. Som grundlærred anvendes en kvali
tet, der tåler sammenligning med den lærred vi kalder
»Tarpavling«, dobbelttrådet på den ene led. Blår
kendes ikke. Som materiale i faconen anvender man
en blanding af fiber og krølhår. Som faconlærred
anvendes det meget fine ostelærred. I pekering, kun
en krølhår der i dag er umulig at opdrive i Danmark.
Vat, en tyk kridhvid lækker vare og stoutet må karak
teriseres som en god lagenlærred. Der skal ikke
megen indlevelsesevne til forståelsen af, at et styk
ke møbel forarbejdet med sådanne materialer ville
være praktisk umulig at ødelægge, selv om polstreren
skulle tage det lidt overlegen og let i forarbejdningen,
hvad han vitterligt gør. Det må vel lige nævnes, at
polstrede møbler i England først og sidst forlanges
bløde, rynker bliver betragtet som skønhedsfejl -
man hænger sig ikke i bagateller.
Til belysning af vor måde at forarbejde polstrede
møbler på er her som prototype valgt at gennemgå
en stor overpolstret lænestol med fjedre i sæde, arme
og ryg, som det forlanges af et svendestykke. På
denne måde vil man automatisk komme til at berøre
alle sider af den traditionelle polstring. Derefter gen
nemgås en stol udelukkende forarbejdet i skum (nylon
eller gummi), og sidst en kort gennemgang af de
almindelige polstrermaterialer. Der er ikke i det føl
gende forsøgt nogen form for populær oplysning om
vort fag for ikke-fagfolk.
Sædet: Gjorde.
Til sædet anvendes 7-8 cm bred, svær, endelig
godt tørret, gjord. Der gjordes, så der er et kryds
under hver fjeder. På svendestykker må der som be-
Fig. 677. Gjordebund visende sømslåning og påsyning af
fjedre.
441