34 / 507
R Ø R F L E T N I N G
Den umådelige - man kan vel driste sig til også
at sige
umåde ho ldn e
- fornyelse efter verdenskrigen
1939-45 af snart sagt alle former for bohave, har
bl. m. a. medført, at den tidligere brugte rørfletnings
teknik i forbindelse med snedkerhåndværket er om
trent opgivet til fordel for en anden.
Det vil desuagtet nok være rigtigt at sige lidt om
den tidligere brugte teknik først; hvorfra har man
den og hvorledes blev og bliver den anvendt? for der
efter at omtale den rørfletningsteknik, som har fundet
anvendelse efter verdenskrigen.
Allerede før det 17. århundrede kendte man i Kina
og Indien til en rørfletningsteknik i almindeligt kurve-
magerarbejde, også i kurvemøbler, flettet af det in
denlandske og et fra Ostindien importeret råmateriale,
fornemmeligst spanskrør
(Calamus rotang).
Af dette
materiale skrælledes det ydre, stærkt kiselholdige,
faste lag og det afkantedes i forskellige bredder, dels
til sammenbinding af råvaren i de bærende konstruk
tioner i kurvemøbler, dels til fletning af åbne, men
elastiske, lette og dog stærke støtteflader, nemlig sæ
de- og rygflader, som forblev kølige selv i den tro
piske varme.
Ved at forme fletningen i et mønster, der ikke for
skubbede sig i tegningen under brug, fordi strengene
gensidigt støttede hinanden, opnåedes tillige en deko
rativ virkning, hvilket sidste nok har været det vig
tigste for europæiske træmøbler, da kendskabet til
teknikken bredte sig til Europa og kom i brug her,
endnu før krydsfinérens tidsalder.
Benyttelsen af flettede flader til stive træmøbler er
en sammenblanding af to teknikker, som dog har aner
langt tilbage i Indien og Ægypten, og som tillader ud
nyttelsen af fletningens lethed og elasticitet.
Råmaterialet er som nævnt det skrællede og derefter
afhøvlede yderste faste lag af spanskrørspalmen Ca
lamus rotang, og bearbejdelsen af materialet foregår
gennem en meget lang årrække væsentligst på tyske
fabrikker, der har gjort sig bearbejdelsen og salget af
spanskrørsprodukter fra Østen til speciale. Bearbej
delsen af råvaren til
jletterør,
hvorom her skrives,
kræver megen omhu. Det gælder om ved sortering at
fremstille et ensartet produkt, som ikke unødigt be
sværliggør flettearbejdet, derved f. eks., at fletterøret
brister under selve arbejdet, og således forsinker og
fordyrer færdiggørelsen deraf.
Fletterøret forefindes normalt i længder på op til
5 meter og i varierende bredder, der for nemheds skyld
betegnes med nr., men det findes også i forskellige
kvaliteter, der gennem årene har været betegnet -
begyndende med den bedste kvalitet - »blauband« -
»rotband« - »rosaband« o. s. v., refererende sig til
farven på de bånd, hvormed de enkelte bundter (vægt
enheder) er forsynet. Her skal ikke insinueres, at disse
betegnelser efter krigen er devalueret noget i forhold
til forsyningsvanskelighederne, men det bør dog ikke
være unævnt, at det altid af hensyn til foran omtalte
arbejdsforsinkelse og fordyrelse kan betale sig ude
lukkende at anvende den bedste kvalitet fletterør til
arbejdet.
De handelsmæssige betegnelser for rørbredderne er
følgende:
Nr. 1(bredde ca. 1,50 mm)
Nr. 2(bredde ca. 2,00 mm)
Nr. 3(bredde ca. 2,50 mm)
Nr. 4(bredde ca. 2,75 mm)
Nr. 5(bredde ca. 3,25 mm)
De almindeligst anvendte rør
br edd er
er nr. 2, 3 og
4, medens nr. 1 og nr. 5 kun sjældnere anvendes, det
Fig. 671. Den almindelige 8-kants fletning. Hulafstanden
bestemmes matematisk af den rørbredde, der anvendes.
436