36 / 507
med de fineste kvaliteter af hensyn til arbejdet - d.v.s.
arbejdstiden - og det færdige møbels udseende.
Man har villet påstå, at rørene forinden arbejdets
påbegyndelse skulle bades i endog varmt vand. Det
er en vildfarelse. Det vil kun vanskeliggøre, for ikke
at sige umuliggøre, arbejdet.
Ved den almindelige 8-kantsfletning begyndes med
meget løst ophængte strenge, så løse, at man kan hæve
dem omkring 6-10 cm, men naturligvis gælder, at
færre strenge og mindre flader kræver afvigelse herfra,
mindre løs opstrengning, medens flere strenge, mere
kompliceret mønster, større flader, kræver endnu mere
løs opstrengning i de første faser, hvis ikke arbejdet
mod dets færdiggørelse skal blive unødigt besværet
eller fletværkets spænding og trækpåvirkning af ram
metræet skal blive for voldsom.
I sjældnere forekommende tilfælde kan man und
lade at bore hullerne igennem. Fletning sker da over
interimistiske pløkke og fletningen må fastpløkkes i
lim forfra. Styrken af sådant fletværk er ringe, og
navnlig er reparationer vanskeliggjort ved denne frem
gangsmåde, der da også kun bør anvendes, hvor det
er vanskeligt at flette på en af de sædvanlige måder.
På steder, hvor flettearbejdet ikke er udsat for næv
neværdigt tryk, forekommer anvendelse af maskintil-
virket rørfletning forsvarligt. Det er noget billigere i
anvendelse, men fastgørelse og udstramning er van
skelig, og bliver solidest, hvor kanterne - d.e. rør
enderne - kan fastholdes af stramt påskruede lister,
undertiden i forbindelse med limning.
Forinden flettearbejdet påbegyndes, må overfladen
på møbler med rørfletning færdigbehandles overalt,
hvor fletningen vil dække træet, d. v. s. falsene, hvis
sådanne findes, og disses nærmeste omgivelser. Fær
digbehandling af hele møblet på dette stadium vil
altid rumme en risiko, og hvis der flettes med synlige
rørender, som skal dækkes med lister eller skal fast
pløkkes, vil efterbehandlingen blive vanskeliggjort.
Den snedkermæssige efterbehandling af rørfletnin
gen består, som nævnt, i, at de synlige rørender og
fastlimede pløkke afskrælles, hvorefter der pudses med
pudsehøvl, hvis fladen er plan, med bugthøvl eller fil,
hvis det er en bugtet flade eller et vanskeligt tilgæn
geligt sted. Ender rørene i en synlig notgang dækkes
denne af en liste, der må være så omhyggelig udsøgt
og indpasset, at den kan gøres næsten usynlig.
Farvning af rørene er et vanskeligt problem, fordi
den kiselholdige overflade er meget uregelmæssigt
modtagelig for bejdse. En overmaling med lasurfarve,
der ofte anvendes som patinering, ændrer helt flette
arbejdets stoflige karakter. Gennem ammoniakrygning
af rørene forinden flettearbejdet påbegyndes kan dog
opnås en noget mørkere tone, omtrent svarende til
den, rørene vil få i tidens løb ved lys- og luftpåvirk
ning.
Med dette afsnit om færdigbehandling og farvning
er vist sagt, hvad der kan siges om rørfletning, således
som den blev anvendt før 1945 og endnu anvendes.
Men siden 1945 har arkitekter, og da navnlig Ftans
I. Wegner, i deres formgivning af møbler arbejdet med
Fig. 672. Arkitekt, m.a.a Hans I. Wegner, model 512 (Johs.
Hansen, København). Stolen er sammenklappelig og med
dobbeltflettet ryg. Fotografens tossede opstilling af stolen
var nødvendig, hvis man skulle kunne se, hvor fint arkitek
ten - og rørfletteren - slap fri af håndgrebene i sædet, dels
ved at krydse de bærende rør, dels ved anvendelse af en
dekupørrille i rammetræet ved håndgrebene.
anvendelsen af rørfletning i sæde- og rygflader. Nu
ikke i smalle rør flettet igennem huller, boret i ram
metræet, men i bredere og kraftigere rør, 4V2 til 5 mm
brede, flettet over træet i tætte eller åbne, men dog
mønstrede flader. Rørets naturlige farve er let gullig.
Nuancer heri kan dog forekomme.
Fletterøret har en tykkelse på ca. 0,8 mm og be
fæstes i træet med små, runde søm, der skjules i næste
omgang ved beviklingen af træet med fletterøret, for
inden det går videre fra træets (rammens) forkant til
bagkant, hvor processen gentages, og fra side til side,
indtil fladen er dækket i det mønster, der er ønsket.
Det kan, som nævnt, været et helt dækkende mønster
eller et åbent, alene afhængigt af, hvilken synsvirk
ning, der har været tilstræbt.
Arm- og ryglæn (kopstykker) bevikles med samme
438