48 / 507
ved en opvarmning igennem en kortere tid, sker der
en omlejring således, at alle nu arbejder samtidig.
Efterhærdningen svarer ganske nøje til en kunstig
lagring eller ældning af materialet. Virkningen er den,
at brudstyrken hæves noget, samtidig med at elasti
citetsgrænsen hæves endnu mere; dette sidste har især
betydning for fjedrenes elasticitet og bæreevne. Me
dens f. eks. en uhærdet fjeder falder 10-15 mm ved
første sammentrykning, falder en tilsvarende efter-
hærdet fjeder kun 1-2 mm. Også fjedrens levetid for
længes betydelig. Efterhærdning er temmelig ny og
har kun været anvendt her i landet 10-12 år. Op
rindelig opvarmedes fjedrene i ovne med luftcirkula
tion. Nu sætter man en kraftig el-strøm gennem hver
enkelt fjeder og lader strømmen varme den op til den
ønskede temperatur.
Fladfjedre.
Fladfjedre fremstilles normalt af en 2,5 mm galva
niseret tråd, der helst skal være elektrogalvaniseret.
Det er en af de billigste fjederformer, og den er nem
at montere. En prima fladfjeder bør være efterhærdet,
og der må anvendes en tråd med temmelig stor brud
styrke.
No-sag fjeder.
Disse har, hvor mærkeligt det end lyder, været kendt
fra 1912-14, men kræver en virkelig prima tråd
kvalitet og før man kom ind på det legerede stål og
lærte varmebehandling at kende, havde man ikke et
materiale, der var godt nok til de ret store krav, der
stilles til elasticitet og bæreevne. No-sag fjederen har,
når den er udspændt i den karakteristiske bue, en ret
kompliceret virkemåde, idet den først indtil vandret
stilling virker som en trykfjeder og derefter som træk
fjeder. Man ser derfor det særsyn, at buen bliver
højere, hvis man overbelaster fjederen, f. eks. hvis
man træder op på en enkelt fjeder, og den kommer
altid igen. No-sag fjederen har løst et stort problem
for møbelfabrikationen. No-sag i forbindelse med
springindlæg er en god kombination. Et springindlæg
i ringe tykkelse skal, for ikke at gå i bund, fremstilles
af meget svær tråd. Hvis man som underlag for spring-
indlæg anvender no-sag fjeder, kan man have gavn
af et tyndt indlæg af normal trådtykkelse.
Springindlæg.
Det oprindelige springindlæg uden øje for fjedrene
og med de lange, fra side til side gående fjederrækker,
er en tysk opfindelse, der bliver fremstillet på licens
i det meste af verden. Man går dog mere og mere
bort fra det, da det ikke kan fremstilles tilstrækkeligt
rationelt og ikke lader sig efterhærde som følge af
sin konstruktion. Man anvender i stedet et system, der
består af enkelte små cylindriske fjedre, der alle er
vævet ind i hinanden og som enkeltvis er lukket med
øjer. Disse indlæg bliver både efterhærdet og paraf
fineret for at gøre dem absolut støjfri. I en normal
springmadras, der er forarbejdet efter dette system,
er der ca. 800 fjedre.
Lærred.
Såvel grundlærred som faconlærred væves af jute,
der er stængeltaver af juteplanten, der vokser i Indien;
den behandles på samme måde som hamp. Jute inde
holder meget træstof, hvilket bevirker, at det færdige
produkt dels gulner og dels skørner ved lysets påvirk
ning. Jute er et meget slidstærkt materiale og særdeles
velegnet til brug indvendigt i møbler.
Stoppematerialer.
Blår
er et affaldsprodukt, der fremkommer ved be
handling af jute, hamp og hør.
Vegetabiler kan fremstilles af en mængde forskel
lige plantefibre, men som oftest bruges fiber af plante-
blade. Herhjemme bruges især Crin d’Afrique, der
fås af bladtaverne af een særlig i Algier og Tunis
voksende plante og fremstilles ved deling, hegling og
tørring af taverne.
En særlig slags vegetabiler fremstilles af stænglerne
fra en til annanas familien hørende vildtvoksende
snylteplante fra det sydlige Nordamerika og Vest
indien. Ved rødningen med efterfølgende rensning får
disse taver megen lighed med hestehår, men brand
prøven vil afsløre deres beskaffenhed. Alle disse for
skellige fibre bringes til at krølle som hestehår ved,
at de i våd tilstand snoes til tove og derefter tørres.
Det krøl de derved får, beholder de så længe de hol
des tørre, derfor skal vegetabiler opbevares på et
fuldstændigt tørt sted.
Kokos,
der fortrinsvis anvendes til tæpper og måtter,
men også i nogen udstrækning bruges som stoppe
materiale, fremstilles af taver fra frugtkødet, som
omgiver kokosnødden. Kokospalmen dyrkes fortrins
vis i Indien og på Ceylon.
Træuld
skal blot nævnes; dets mest fremtrædende
egenskaber, bortset fra at det er billigt, er, at det
smuldrer.
Krølhår
fremstilles bedst af hestehalehår, dog findes
de rene kvaliteter næppe mere i handelen, idet de
ville blive alt for dyre.
Et godt materiale til fremstillingen er iøvrigt også
kohalehår,
navnlig af oversøisk oprindelse. Dette ma
teriale udgør en meget stor del af de gode kvaliteter.
Hestemankehår
regnes i almindelighed for ringere end
kohalehår. En skarp klassifikation af krølhår efter
oprindelse lader sig dog ikke foretage, idet dyrenes
448