28 / 507
dre store medbringere af forskellig størrelse samt pi
nder. Briller først og fremmest til boring af lange
emner i langtræ eller uddrejninger i sådanne emner,
endvidere til opspænding om lange, tynde emner, for
at de ikke skal vibrere under drejning. Håndstål til
drejning af skruegænger (gevind) samt snittap og snit
til skæringer af samme, bør nævnes her.
Måleværktøj.
Krumpasser til måling af diametre og i enkelte til
fælde længdemåling, hvor det ikke er muligt at bruge
retpasser, som man ellers bruger til længdemåling.
Passer til måling af hulstørrelser. Skydemål (skyde
lærer) til måling med Vio mm’s nøjagtighed. Skabelo
ner må også betragtes som vigtigt måleværktøj og det i
særlig grad, da man ved visse former ikke har andre
muligheder til at måle nøjagtig efter givne tegninger.
Materialer.
I det store og hele er det de samme krav, der stilles
til drejerens materiale som til snedkerens. Dog går
drejeren uden om de blødeste materialer. Birk og el
er velegnet materiale til meget drejearbejde og ofte i
runde stammer anvendes disse 2 træsorter. Så godt
som alle andre træsorter fås bare opskåret i firkanter
og planker og brædder. Bøg finder størst anvendelse
til de mest forskellige formål. Løn, ær og navr
(ahorn), der er hvidlige træsorter, samt hvidbøg fin
der også anvendelse i lighed med bøg. Eg, ask og elm
samt hestekastanie kan nævnes som hjemlige træsorter
til drejebrug. Af importeret træ skal først og fremmest
nævnes teak, der i øjeblikket er modetræ til møbler,
såvel som til en mængde brugsting, f. eks. skåle, tal
lerkener, bakker, krydderisæt, lamper og meget an
det. Mahogni, valnød, palisander, pockenholt, iben
holt samt bruyère til piber.
Ved valg af træ til bordben eller stoleben bør man
selvsagt vælge slankt træ. Når man skal bestemme
hvilken side af træet, der skal hules ud til en skål, fad,
bakke eller lignende, bør man undersøge hvilken side
af træet, der har været nærmest ved marven og ud
hule den modsatte side. Når man gør det, vil emnet
kaste sig mindst muligt.
Ved større drejerarbejder, hvor det er nødvendigt
at lime træ sammen for at få de ønskede store diame
tre, må man stræbe efter at lime det sammen således,
at der bliver størst muligt hulrum i emnet, da man
herved tillader træet at arbejde lidt uden at det spræn
ges, tillige skal man, så vidt det er muligt, have hul
ind til hulrummet, så luftens påvirkning også kan gøre
sig gældende her.
Fig. 660.
Drejeteknik.
Det er et fængslende syn at se et bordben eller en
skål tage form, medens det snurrer i drejebænken.
Men arbejdet ødelægges let, hvis ikke man holder
værktøjet rigtigt. Som for andet arbejde i træ gælder
det også for drejerarbejdet, at man skal skære med
fibrene i træet, da man ellers får oprifter i dette.
Drejning af c ylinder
fra et firkantet emne. Centrum
mærkes i enderne bl. a. ved at slå et diagonalkryds
eller ved hjælp af en retpasser. Derefter spændes em
net fast mellem medbringer og pinol. Anlæg og an
lægsholderen spændes fast, således at anlægget er så
tæt på emnet som muligt og ca. i højde med centrum,
og den hastighed der passer bedst til det foreliggende
emne vælges. Til skrubninger bruges der brede dreje
rør, der holdes som vist på fig. 660. Man begynder
skrubningen f. eks. 5 cm fra enden og arbejder skråt
ned i emnet og mod enden. Således fortsætter man,
til man når et lille stykke fra den anden ende og hol
der så røret og arbejder skråt ned mod denne. Nu
fører man røret frem og tilbage og jævner ud på og
drejer emnet ned i nærheden af den diameter, som
krumpasseren er indstillet på. Dernæst drejes styk
ket glat og på den ønskede tykkelse med en bred,
skrå mejsel. Måltagningen sker med en krumpas
ser, der er indstillet på den ønskede diameter. Mejslen
anbringes godt oppe på arbejdsstykket og føres ned
indtil midten af skæret rører dette. Nu løftes skaftet,
indtil skæret har nået den ønskede dybde, cylinde
ren bliver nu glat, ved at mejslen føres jævnt på
langs ad arbejdsstykket. Når man skal arbejde i
modsat retning, vendes mejslen. Mærkning af længden
gøres ved at holde den indstillede retpasser ind på det
roterende emne.
Man har nu emnets længde og kan dreje det vinkel
ret af på følgende måde. Det spidsvinklede hjørne af
mejslen stikkes lidt ned i den mærkede streg fra pas
seren, mejslen flyttes og stikkes igen ned et par mm
430