Fig. 1311. Øverst: Som man lavede det før med kort geh-
ringsfuge. Nederst: Som man laver det nu med runde hjørner
og lange fuger.
det er splittet, så det virker som anker. Eller der kan
bores etrundjern - der ligeledes er splittetidet stykke,
der går ind i muren - i midten af håndlisten, se
fig. 1308-1309. I dette tilfælde profileres håndlisten
over enden et lille stykke fra muren. Disse ankerjern
må faststøbes med en stærk cementblanding.
Fig. 1312. Trappegelænder fra Arbejdsmands Forbundets hus
i København. Det er ikke til alle trappegelændere, der hører
balustre, men vangen mod durchsigten kan være muret eller
støbt op, så håndlisten fastgøres oven på det støbte. Her er
»svingene«, som det ses på billedet, ikke runde, men lige og
samlet med skarpe gehringer.
Foruden i villaer og rækkehuse laves der også
trætrapper ihøje huse, hvor man blandt andet ønsker
en repræsentativ trappe. På disse trapper findes tit en
mellemrepos, hvor løbets stigning afbrydes med et
vandret stykke, her må håndlisten ikke samles med
en kort gehringsfuge, men skal samles med en lang
skråfuge, som vistifig. 1311. På mange af disse trap
per er der træbalustre, disse stemmes ned itrævangen
og op ihåndlisten.
Træ trapper med opadgående mæglere.
På trapper med opadgående mæglere lægges hånd
listen oven på mægleren, efter at mægleren er skåret
af højde.
Højden på mægleren er balustrenes længde minus
det, som balustrene er boret ned i vangen og op i
håndlisten, det vil sige afstanden mellem overkant af
vange og underkant af håndliste. Denne højde afsættes
på kanten af mægleren, og ved hjælp af svungskeden
afsættes skærestregen, denne streg følger trappeløbets
stigning, den afsættes både udvendig og indvendig på
mægleren.
Med svejfsav afskæres det overflødige træ, og med
bugthøvlen afrettes mægleren ned til den udvendige
streg. Den indvendige streg på mægleren er hjælpe
streg til at skære efter, ikke til at høvle efter, fladen
skal færdig være vinkelret på mægleren, man må påse,
at den færdige flade ikke går for hurtigt op forneden.
-Jo større stigningen er, desto mere påpasselig må
man være.
Da håndlisten som regel ikke er meget bredere end
mægleren er tyk, er det nødvendigt at kehle en hul-
kehl eller en platte både udvendig og indvendig for
oven langs fladen, hvor håndlisten hviler på mægleren,
dette gøres for at hånden ikke skal støde på mæg
leren.
Man må kontrollere, om mægleren står i lod, og
tage længdemålene på løbene hver for sig og num
merere dem.
For at tage længdemålene på løbene, må man op
sætte en balustre i hver ende af vangen og lægge
håndlisten ned på balustrene i de tilsvarende huller,
derefter sættes balustrene i lod, og fugen (længden)
kan nu oploddes, man lader håndlisten gå ca. Vs" ind
over mægleren i begge ender, således at den får
støtte, når den skal bankes iog afstives. Fugerne kan
nu skæres og stødes, hvorefter balustrene bankes i
vangen og håndlisten bankes ned over balustrene.
Derefter afstiver man ved foroven at give den et stik
søm fra siden af mægleren og op ihåndlisten og for
neden ved at sømme en smigklods på kanten af mæg
leren, og derefter give håndlisten et stiksøm fra fugen
og ned i smigklodsen, denne hjælpeklods fjernes, når
659