Previous Page  259 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 259 / 507 Next Page
Page Background

Fig. 1311. Øverst: Som man lavede det før med kort geh-

ringsfuge. Nederst: Som man laver det nu med runde hjørner

og lange fuger.

det er splittet, så det virker som anker. Eller der kan

bores etrundjern - der ligeledes er splittetidet stykke,

der går ind i muren - i midten af håndlisten, se

fig. 1308-1309. I dette tilfælde profileres håndlisten

over enden et lille stykke fra muren. Disse ankerjern

må faststøbes med en stærk cementblanding.

Fig. 1312. Trappegelænder fra Arbejdsmands Forbundets hus

i København. Det er ikke til alle trappegelændere, der hører

balustre, men vangen mod durchsigten kan være muret eller

støbt op, så håndlisten fastgøres oven på det støbte. Her er

»svingene«, som det ses på billedet, ikke runde, men lige og

samlet med skarpe gehringer.

Foruden i villaer og rækkehuse laves der også

trætrapper ihøje huse, hvor man blandt andet ønsker

en repræsentativ trappe. På disse trapper findes tit en

mellemrepos, hvor løbets stigning afbrydes med et

vandret stykke, her må håndlisten ikke samles med

en kort gehringsfuge, men skal samles med en lang

skråfuge, som vistifig. 1311. På mange af disse trap­

per er der træbalustre, disse stemmes ned itrævangen

og op ihåndlisten.

Træ trapper med opadgående mæglere.

På trapper med opadgående mæglere lægges hånd­

listen oven på mægleren, efter at mægleren er skåret

af højde.

Højden på mægleren er balustrenes længde minus

det, som balustrene er boret ned i vangen og op i

håndlisten, det vil sige afstanden mellem overkant af

vange og underkant af håndliste. Denne højde afsættes

på kanten af mægleren, og ved hjælp af svungskeden

afsættes skærestregen, denne streg følger trappeløbets

stigning, den afsættes både udvendig og indvendig på

mægleren.

Med svejfsav afskæres det overflødige træ, og med

bugthøvlen afrettes mægleren ned til den udvendige

streg. Den indvendige streg på mægleren er hjælpe­

streg til at skære efter, ikke til at høvle efter, fladen

skal færdig være vinkelret på mægleren, man må påse,

at den færdige flade ikke går for hurtigt op forneden.

-Jo større stigningen er, desto mere påpasselig må

man være.

Da håndlisten som regel ikke er meget bredere end

mægleren er tyk, er det nødvendigt at kehle en hul-

kehl eller en platte både udvendig og indvendig for­

oven langs fladen, hvor håndlisten hviler på mægleren,

dette gøres for at hånden ikke skal støde på mæg­

leren.

Man må kontrollere, om mægleren står i lod, og

tage længdemålene på løbene hver for sig og num­

merere dem.

For at tage længdemålene på løbene, må man op­

sætte en balustre i hver ende af vangen og lægge

håndlisten ned på balustrene i de tilsvarende huller,

derefter sættes balustrene i lod, og fugen (længden)

kan nu oploddes, man lader håndlisten gå ca. Vs" ind

over mægleren i begge ender, således at den får

støtte, når den skal bankes iog afstives. Fugerne kan

nu skæres og stødes, hvorefter balustrene bankes i

vangen og håndlisten bankes ned over balustrene.

Derefter afstiver man ved foroven at give den et stik­

søm fra siden af mægleren og op ihåndlisten og for­

neden ved at sømme en smigklods på kanten af mæg­

leren, og derefter give håndlisten et stiksøm fra fugen

og ned i smigklodsen, denne hjælpeklods fjernes, når

659