![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0254.jpg)
Fig. 1298. Undersiden af svinget kehles.
O p s tilling på bygning.
Ved hjælp af et stykke stigetræ - af trappeløbets
længde - og et kort lodbræt oploddes hullerne i tri
nene og overføres på håndlisten. Man må kontrollere
alle trappeløbenes huller, da der kan være forskellige
afstande mellem hullerne, og nummerere håndlisterne.
Ved boring af hullerne ihåndlisten må man påse,
at boringen foregår efter den rette smig, d.v.s. trappe
løbets stigning mod en lodret linie.
Fig. 1299. Der skal bruges meget værktøj til udformning af
et sving. (Bemærk »biksehøvlene«).
Ibankningen af balustrene ihåndlisten foregår som
regel ved høvlebænken, og her sættes også dækskålene
på og holdes oppe ved hjælp af tøjklemmer.
Forinden balustrene slås i håndlisten, må hånd
listens underside være færdigbehandlet, f.eks. bejdset
og lakeret. Den almindeligste afstand mellem balu
strene er 110 m m fra midte tilmidte, hvor intet andet
er beskrevet. Den normale længde på balustre er
910 m m og 1000 m m (Den korte står forrest på trinet
og den lange bagest).
Derefter bæres de ibankede løb ud på trappen og
sættes ned ide oprensede huller, der mindst skal være
60 m m dybe, herefter skal hele trappegelænderet af
stives og balustrene sættes i lod til begge sider, klar
til støbning.
Fig. 1300. Stentrappe, hvor håndlisten er ført lodret ned i
det første trin ved indgangspartiet. Håndlisten skæres stumpt
af mod trinet, og et anker bores op i enden af håndlisten.
Ankeret må støbes omhyggeligt i trinet.
Gelændere på stentrapper kræver en effektiv afstiv
ning. Der er flere måder at afstive på, men den bedste
måde er at sætte IV
2
" X 2" lægtere op ihver ende af
durchsigten inærheden af reposen, og bygge dem op
fra stue til øverste etage.
Man samler lægterne ved at sømme dem oven på
hinanden eller lasker dem sammen, og ved hjælp af
654