253 / 507
Stigningen tages nemmest ved hjælp af 2 stykker
stigetræ, hvoraf det ene lægges ned langs trinforkan
terne af det ene løb, og det andet lægges op på trin
forkanterne af det andet løb. Afstanden mellem disse
2 stykker stigetræ - ud for hvor fugen træffer - målt
lodret, giver stigningen.
Ifig. 1296 vises opsnøring af et sving tilen normal
(halvcirklet) trappe, dette danner grundlag for næsten
al opsnøring.
På grundlinien afsættes »grunden«, (det vil sige,
afstanden mellem midte af vaskekant til midte af
vaskekant), fra disse punkter afsættes halvdelen af
håndlistens bredde til hver side, hvorefter man med
passer slår to halvcirkler (grundmodel).
Som vist på tegningen føres nu streger op vinkelret
på grundlinien. Afstanden mellem disse linier vælges
vilkårligt, dog laves afstanden tættest ude i siderne.
Disse streger er hjælpelinier for udarbejdelse af den
færdige model til svinget. Oven over grundmodellen
trækkes en linie parallel med grundlinien. Fra denne
parallellinie afsættes på den lodrette linie B, den givne
stigning (stigningen er afstanden - målt lodret - mel
lem underkant af håndliste på det ene løb til under
kant afhåndliste på det andet løb, ud for fugen). Der
efter forbindes punkterne A-B, denne linie kaldes
stigningslinien. Alle lodrette streger føres nu vinkelret
ud fra stigningslinien, hvorefter man med en passer
tager punkterne fra grundlinien, hvor cirklerne skærer
de lodrette streger i grundmodellen, og afsætter dem
frastigningslinien på samme lodlinie. Mellem de frem
komne punkter trækkes en linie ved hjælp af en
»svungskede«, det vil sige, et stykke af en urfjeder
eller en tynd liste af asketræ ca. D
/2
m m X 6 mm.
Vinklen, der fremkommer mellem den lodrette
linie B og stigningslinien, er
skæresmigen,
efter hvil
ken plankerne skæres.
Når målene er taget på bygningen og modellerne til
svingene er lavet, sendes træet til maskinen, for op
skæring og kehling af de lige løb, samt plankerne til
svingene, der rettes på en kant.
Den færdige model overføres nu på plankefladen
med fugefladerne ud mod den afrettede plankekant.
På kanten afsættes skæresmigene, som er taget fra
modellens opsnøring - vinklen mellem stigningslinien
og linien B.
Smigen streges afpå kanten fra alle firepunkter, og
modellen streges af på den anden side af planken, der
hvor smigstregerne ender. Her må man påse, om det
eren venstre eller højre trappe.
Til skæring af svingene benytter man en sav, hvor
klingen er ca. 1000 m m lang og ca. 10 m m bred.
Da stregerne skal følges på begge sider, må man
være to mand til dette arbejde, der skæres, så stregen
bliverstående.
Planken må være ca. V
2
" tykkere end det færdige
sving. Når svingene er svejfede, skal de gennemskæres
(til eksning). Ved tilridsning af svingene til eksning
lægger man svingene med fugefladerne opad, og ved
hjælp af to vinkler, der lægges an på ydersiderne af
svinget, måler man stigningen ind og slår en vinkel
streg tværs over fugefladerne.
Derefter streges skæresmigene af på siderne og for
bindes ved hjælp af svungskeden, både indvendig og
udvendig. Denne linie giver det snit, svinget skal ekses
op efter, skæresmigen er trappeløbets stigning mod en
lodret linie.
Til dette arbejde bruges en svejfsav ca. 500 m m
lang med en klinge på ca. 5 m m bredde.
Da snittetudvendig og indvendig har forskellig ret
ning og længde, og snittet skal følges på begge sider,
må man også her være to mand til arbejdet, des
foruden må saven ekses (klingen drejes vindskævt) for
at kunne følge snittet. Dette snit giver henholdsvis
underside og overside af det færdige sving, de lige
flader fuges og sammenlimes. Opskæring og limning
af sving laves på værkstedet.
Limfuge
Limfuge
Fig. 1297. A : Svinget udskåret af planken, set fra fladen.
B: Kanten af det udskårede sving med opmærkning til eks
ning. C: Svinget ekset. D: Svinget sammenlimet.
653