![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0250.jpg)
G E L Æ N D E R S N E D K E R A R B E J D E
For nogle år siden var en snedker tilmøde på råd
huset i en lille dansk by. Da han gik ned ad hoved
trappen, lagde han mærke til nogle mærkelige
ujævnheder i håndlisten - dér hvor man svinger en
halv omgang - det var ligesom at lade hånden glide
hen over den toppede brolægning på byens gader.
Håndlisten på trappemægleren var lavet på samme
måde, men der var man heldigvis fri for at følge med
helt rundt. Håndlisten var en rundstok, udført i ma
hogni og med flad underside. Det var såre godt; men
da den gæve snedker har skullet lave svingene, som
normalt svejfes ud af massivt træ, profileres og sam
les med de lige løb på stedet, har han givet op. I
hvert fald er begge dele skåret sammen af et utal af
småbidder med tilfældige gehringer og størrelser, alt
efter som snedkerens lurenkig har været god eller dår
lig. Han er faldet for fristelsen tilat sømme hele her
ligheden sammen i endetræ og har undladt at pudse
gehringens skarpe knæk jævne og bløde.
Eksemplet, der ikke er enestående, viser, at udfø
relsen af smukt gelænderarbejde er en vanskelig kunst,
som kræver en virkelig erfaren fagmand, og da sned
kerne ismå provinsbyer kun enkelte gange ideres liv
bliver stillet over for opgaven, får arbejdet ofte ube
hjælpsomhedens præg. I større byer er gelændersned
kerarbejdet et speciale inden for faget og laves så
smukt, at enhver håndværker fryder sig over det.
Arbejdet kræver ikke alene minutiøs akkuratesse,
men samtidig en stærk udviklet formsans, som gør
det muligt at udføre svingene med bløde overgange,
selv ivanskelige profiler. Hovedparten af værktøjet til
dette brug må snedkeren lave selv. Høvle ide mærke
ligste faconer og i størrelser, som gør det muligt at
opbevare seks af dem i en tændstikæske, skal sned
keren selv kunne fremstille. De findes ikke ihandelen
og må indrettes efter hvert enkelt profil for at kunne
løse opgaven. Høvlene er ofte små kunstværker.
Gelænderet består af håndlisten og balustrene;
vangen og trinene laves af andre håndværkere.
Til håndlisten bruges som regel mahogni, da det
,t 1 giver det smukkeste færdige arbejde. Man kan dog
også bruge eg, ask eller elm, derimod er bøgetræ min
dre godt egnet, da det har tilbøjelighed til at slå sig.
Et fint forarbejdet, poleret og vedligeholdt gelæn
der sætter sitpræg på en opgang.
Et gammelt ord har gelændersnedkerne omskrevet
til: »Vis mig håndlisten, så skal jeg sige dig, hvem
der bor ihuset«.
På trætrapper benyttede man før i tiden træbalu-
stre, der var firkantede, drejede eller svejfede. Nu
Fig. 1294. Øverst: Mål fra trinoverkant til overkant af smig
håndliste 850 mm. Nederst: Mål fra repose til overkant af
vandret håndliste 900 mm.
650