245 / 507
Den jævne, ensartede beskæftigelse vil altid være
den billigste.
Avancens størrelse er også afhængig af,hvor hurtigt
den ivirksomheden investerede kapital omsættes, ved
hurtig omsætning kan man nøjes med mindre avance,
end der er nødvendig ved langsommere omsætning.
En snedkervirksomhed omsætter normalt sin kapi
tal fra 2 til 4 gange årlig, meget almindeligt er 2y2
gang.
I det efterfølgende vil vi regne med en avance på
ca. 5 pct., det vil ismå virksomheder måske være for
lidt,men istore virksomheder kan det afkonkurrence
mæssige hensyn være vanskeligt at opnå mere.
Eksempler på ka lku la tio n af bygningssnedkerarbejde.
Som nævnt i det foranstående kan man udarbejde
tabeller over udsalgsprisen i meter for de forskellige
trædimensioner, altså alenindkøbsprisen (engelske
mål) + 110 pct. = meterudsalgsprisen.
Eksempel: 2%" X 6" koster i indkøb pr. alen 2,66 -f-
110 «/o = kr. 5,59
Udsalgspris for karmtræ pr. meter.
u/s
træ, ru
m askinarbejde
ialt
2'js"
X 6"
5,59
0,50
6,09
2VaIJ X
51
/
2
"
5,08
0,50
5,58
21
/
2
" X 5"
4,62
0,50
5,12
O. S. V.
Karmtræ kehlet på 2 sider (poste og løsholte), eller
karmtræ med vandnæse tillægges yderligere 20 øre pr.
meter i maskinarbejde.
Nogle bruger at lade prisen for afkortning gå med
ind under meterprisen, men det vil være rigtigt at
holde afkortningsprisen udenfor meterprisen og sætte
den til f.eks. 10 øre pr. stk. karmtræ.
Udsalgspris for vinduesrammetræ pr. meter.
prim a
træ, ru
m askinarbejde
ialt
O/s" X 3"
2,28
0,45
2,73
0
/
2
" X
21
/
2
"
1,91
0,40
2,31
tys" X
21
/
4
“
1,73
0,40
2,13
tys" X
2“
1,59
0,40
1,99
o. s. v.
Prisen for vinduesrammetræ - der skal være prima
- ligger 15 pct. højere end prisen for u/s træ.
Afkortningen regner vi her til
6
øre pr. rammestk.
Slidsning pr. ramme H/
2
"
60 øre
»
»
»
2“
70
»
Sprosser pr. stk. (tapper oghuller)
35
»
Maskinpriserne må, som alle andre priser, kontrol
leres ihver enkelt virksomhed, da ikke alle virksom
heder arbejder med samme maskinpark eller samme
omkostningstillæg.
Arbejdslønnen for bygningssnedkerarbejde ud
regnes som tidligerenævnt efterpriskuranten og skulle
ligge fast, men som det efterfølgende viser, kan det
alligevel svinge en del.
Forudsætter man, at en svend tjener kr. 3,00 i
timen efter priskuranten, vil regnestykket se således
ud:
Timeløn
kr. 3,00
dyrtid
» 1,88 (juli 57)
søgnehelligdagsbetaling
(gennemsnitlig 10 -12 øre)
» 0,11
sygelønsordning
» 0,02
kr. 5,01
feriepenge 6 % %
» 0,33
fremstillingsomkostninger
ifølge specifikation
» 1,63
kr. 6,97
fortjeneste 5 %
» 0,35
ialt kr. 7,32
omsat til procenter:
732 X 100 _ 2 4 4 %
300
1
eller 1 4 4 % til timelønnen = 3,00 -f- 1 4 4 % = 7,32
tjener svenden derimod kr. 4,00 efter priskuranten,
bliver resultatet følgende:
Timeløn
kr. 4,00
dyrtid
» 1,88 (juli 57)
søgnehelligdagsbetaling
(gennemsnitlig 10 -12 øre)
» 0,11
sygelønsordning
» 0,02
kr. 6,01
feriepenge 6% %
» 0,39
fremstillingsomkostninger
ifølge specifikation
» 1,63
kr. 8,03
fortjeneste 5 %
» 0,40
ialt kr. 8,43
. .-i
8 ,4 3X 100
» 1in/
omsat til procenter:
4^5
----- =
'°
eller 1 1 1 % til timelønnen = 4,00 -f- 1 1 1 % = kr. 8,44
Som det fremgår af de to opstillinger er forskellen
temmelig stor, og da man ved tilbudsgivning ikke på
forhånd kan sige, hvor meget svenden vil tjene, vil vi
her benytte en procent, der ligger der imellem, i det
efterfølgende eksempel benyttes 120 pct. til pris
kuranten.
Efter det foranstående skulle en 2-rammet karm,
med målene 1600 m m X 1200 m m beslået med ham
borghængsler, 1 ventilramme,
2
V
2
" X
5"
karmtræ,
2V2" X 6" understykke med vandnæse, rammer af
DA" X
2 7 4
", koste følgende i vor virksomhed, når
der laves flere af samme slags.
41
645