240 / 507
Stilles der store krav til et stykke arbejde, hvad
træets struktur og farve angår, må man også her
være forsigtig og regne noget større spild.
Til indkøbsprisen + spildprocenten skal undertiden
yderligere tillægges visse omkostninger, f.eks. er dette
nødvendigt på træ, der indkøbes et år, førend det
skal bruges, og som lufttørres istabler på pladsen og
hertil kan så foruden komme tillæg for ovntørring.
Tænker vi os, at vi har haft en stabel træ liggende
1 år, vil prisen til udsalgsprisen inclusive disse ud
gifter f.eks. se således ud:
Alenindkøbspris regnet om til meterudsalgsprisen.
Forskellen mellem eng. og dansk alenmål
3 %
Renter (træet har ligget ca. 1 år)
ca.
6
%
Opstabling, nedtagningen, pladsleje, tagbrædder,
underliggere, forsikring og administration
ca.
6
%
Fortjeneste
ca. 5 %
ca.
20
o
/0
Disse procentsatser vil altid kunne diskuteres, da
nogle har større eller mindre renteudgifter, eller
måske regner med en større fortjeneste end de her
beregnede 5 pct., men de samlede 20 pct. er kon
trolleret i flere virksomheder og kan vist regnes som
gennemsnit.
Eksempel :
1
%" X 4" å
1,00
kr. pr. alen.
Alenindkøbsprisen = kr. 1,00 -|- de før omtalte 2 0 %
= kr. 1,20 hertil lægges de 1 0 % i svind = kr. 1,32.
Når alenudsalgsprisen er kr. 1,32, er meterudsalgsprisen
1.32 divideret med 628 mm (1 dansk alen) gange med
1000
mm
(1
meter)
1.32 X
1000
_
628
kr.
2,10
pr. meter.
Resultatet bliver da, at alenindkøbsprisen + 110
pct. giver meterudsalgsprisen på det ru træ, hertil
kommer så eventuelt arbejdsløn for bearbejdning.
For at lette arbejdet ved tilbudsberegning kan man
udarbejde tabeller for de forskellige trædimensioner
med udsalgsprisen, som vi senere kommer tilbage til.
For møbelplader, krydsfinér, fiberplader, finérer
o. s.v. må udsalgsprisen nødvendigvis også blive
større end de 3 faktorer: indkøbspris, spild + for
tjeneste; der løber også visse omkostninger på såsom
rente, pladsleje, transport o. s.v.
Da møbelplader, krydsfinér o. s.v. ikke er varer,
der kræver så lang lagring som ru træ, bliver renten
og pladslejen mindre og ligger erfaringsmæssigt på
omkring ca. 10 pct.
Under råvarer må man vel placere materialvarer,
såsom søm, skruer (dog ikke skruer, der følger med
beslagleverancen), lim, sandpapir, lak o. s.v., altså
alle varer der ofte er vanskelige at konstatere for
bruget nøjagtigt af til hvert enkelt arbejde, og ud
giften hertil må derfor undertiden beregnes erfarings
mæssig, f.eks. ved en bestemt procent af det øvrige
råvareforbrug.
Forbruget af lim til finering og forbruget af lak
til lakering af flader kan naturligvis gennem kontrol
regnes ud pr. m 2, og dette bør gøres således, at den
del, der skal skønnes over, bliver så lille som muligt.
Naturligvis er materialeforbruget ikke ens for de
forskellige arbejder, f.eks. er forbruget større ved
blankpoleret arbejde end ved ubehandlet arbejde, men
her må den faglige indsigt afgøre, når det skal være
større, og når det skal være mindre end den gennem
snitsprocent, man på grundlag af virksomhedens
regnskab kan regne ud.
A rbe jdsløn .
Arbejdslønnen kan og bør opdeles i
produktiv
arbejdsløn og
uproduktiv
arbejdsløn. Den sidste vilvi
komme tilbage til under fremstillingsomkostninger.
Den første er relativ nem at konstatere, når arbejdet
er udført,
men derimod sikkert for de fleste noget
af det sværeste at forberegne ved tilbudsgivning på
møbel- og inventararbejde. Ved bygningsarbejde går
det noget lettere, da den meste arbejdsløn kan udledes
af bygningssnedkerens priskurant. Der vil dog også
her være noget, der skal skønnes over, nemlig det
som bygningssnedkeren kalder »gemyse«, altså arbej
de, som ikke kan udledes af tegningerne, f.eks. skævt
murværk, afhugning af puds, gulve i forskellig højde,
løse gulve, afskæringer, underforinger o. s.v. Hertil
kommer også maskinarbejde. For maskinarbejdets
vedkommende findes der visse retningslinier iforskel
lige organisationers forslag til priskuranter.
Disse priskuranter er en god støtte ved udregninger,
men man må selv undersøge, om arbejdet kan laves
for disse priser i sin egen virksomhed, eller man
arbejder dyrere eller måske billigere.
For at nå til det rigtigst mulige beløb for arbejds
lønnen ved forkalkulationen, er det nødvendigt at
opdele arbejdet i så mange små operationer som
muligt, derved vilfejlmarginen som regel blive mindst.
Skal man lave en kommode eller en stol efter sær
ligtegning, er det ikke nok at sætte sig hen og skønne,
at det tager nok så og så lang tid, at lave det stykke
arbejde, men man bør opdele det itilskæring, høvling,
limning, finéring, samling, pudsning, behandling
o. s.v., og på samme måde når det gælder inventar
arbejde.
Man kan ikke generelt sige, at 1 m 2plade iarbejds
løn koster så meget at finére eller lakere, men man
kan hurtigt erfare, hvad det koster i ens egen virk
somhed, hvor man kender arbejdsforholdene. O m
man finérer med bloktvinger eller hydraulisk presse,
sprøjter sin lak på eller stryger den på med pensel,
giver naturligvis ikke samme arbejdsløn pr. m 2,men
derfor kan udsalgsprisen godt blive den samme, da
640